DTU Alumni Mentor

Kom i øjenhøjde med fremtidens ingeniører og opfindere

mandag 21 aug 17
Gør en forskel som mentor: Vi søger engagerede og erfarne mentorer, der er ingeniører og måske selv er entreprenører og har prøvet at starte egen virksomhed. Nu har du chancen for at hjælpe morgendagens entreprenante ingeniører og opfindere på vej ved at bidrage med din konkrete forretningsforståelse og viden om iværksætteri.

Netop nu har du mulighed for at blive en del af et nyt initiativ og komme i øjenhøjde med nyuddannede ingeniører og entreprenante forskere – du kommer helt tæt på universitetets nyeste teknologi, innovation og forskning.

DTU Alumni og folkene bag det nye projekt Open Entrepreneurship (http://www.industriensfond.dk/open og https://open-entrepreneurship.com/) har den glæde at invitere til et gå-hjem-møde den 26. oktober, hvor du vil blive præsenteret for de nye mentor muligheder. Du får mulighed for at melde dig som mentor for et spændende High Tech-projekt eller en spin-out, som skal ideudvikles og forretningsudvikles. Projektet strækker sig over et samarbejde mellem AAU, AU, ITU og ledet af DTU. Du kan få mulighed for at komme helt tæt på den nyeste forskning, give sparring og udfordre dig selv ved at bidrage hands-on. DTU's prisbelønnede innovations-professor Jes Broeng vil holde oplæg og præsentere projektet og de nye tværfaglige High Tech-idéer. Tilmeld dig her til Mentor & Open Entrepreneurship-kick-off-møde.

Læs mere om at være mentor
Se en film om mentoring på DTU
Læs mere om DTU's mentorordning

Har du spørgsmål til DTU's mentorordning, kan du sende en mail til mentoring@dtu.dk

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.