Kunstig intelligens kan fremtidssikre dansk sundhedsvæsen

tirsdag 18 dec 18

Kontakt

Jakob Eyvind Bardram
Sektionsleder, Professor
DTU Sundhedsteknologi
45 25 53 11

Kunstig intelligens og big data er byggesten i udviklingen af personlige sundhedsteknologier, som kan hjælpe mennesker med kroniske lidelser og spare sundhedsvæsenet for milliarder.

Kunstig intelligens, internet of things, big data og bedre systemintegration; det kræver stort set hele pakken af de mest hypede IT-teknologier at udvikle næste generation af smarte og personlige sundhedsteknologier, men så kan de også gøre mennesker med kroniske lidelser i stand til at diagnosticere og behandle sig selv og spare dem for mange hospitals- og lægebesøg.

I takt med at danskerne lever længere, vokser antallet af mennesker, der lever med kroniske sygdomme som f.eks. type 2-diabetes og demens. Det har resulteret i en stadigt stigende efterspørgsel på - og udvikling af – sundhedsløsninger til mobiltelefoner, smartwatches og bio-sensorer, der kan hjælpe mennesker med kroniske lidelser til at håndtere hverdagen, holde symptomerne nede og vedligeholde sundhed og god almentilstand på trods af en kronisk lidelse.

”Men selv om 1. generation af personlige sundhedsteknologier hjælper, så er de hverken personlige eller teknologiske nok til at løse de udfordringer, vi står overfor som samfund,” indleder Jakob E. Bardram, professor på DTU Compute og leder af forskningscenteret Copenhagen Center for Health Technology (CACHET).

Kommer sundhedsvæsenet til undsætning

Sat på spidsen, så er meget personlig sundhedsteknologi i dag begrænset til at kombinere data fra ganske få kilder med generiske eller statistiske oplysninger om patientens kroniske lidelse. Og selvom det kan være til rigtig nyttigt i dagligdagen, så skal personlig sundsteknologi ifølge Jakob Bardram i fremtiden spille en helt anden og vigtigere rolle:

”Der er brug for et paradigmeskifte i forhold til, hvordan vi behandler kroniske lidelser. De står i dag for ca. to tredjedele af alle indlæggelser og lægebesøg, og antallet af mennesker med kroniske lidelser i Danmark – og for den sags skyld i resten af verden – vokser eksplosivt i årene, der kommer. Vi er nødt til at finde en måde at behandle og pleje kroniske lidelser på uden hyppige indlæggelser eller lægebesøg, ellers bliver vores sundhedsvæsen lagt ned. Personlig sundhedsteknologi kommer til at spille en central rolle i den transformation,” siger Jakob E. Bardram.

For at løse den opgave bliver næste generation af personlig sundhedsteknologi ifølge Jakob E. Bardram nødt til at integrere de store mængder af data, som patienters daglige aktiviteter genererer, de skal hente data fra hospitaler, læger, sundhedsplatformen etc., og de skal være i stand til at lære af de data.

Ved mere end læger, patienter, venner og familie tilsammen
Derfor bruger CACHET kunstig intelligens, big data, internet of things og bedre systemintegration som byggesten i udviklingen af næste generation af personlige sundhedsteknologier:

”Vi arbejder med at udvikle personlig sundhedsteknologi, der ved mere om patientens tilstand end patienten selv, lægen, hospitalet, familie og venner tilsammen, og som er i stand til ikke bare at monitorere patienters tilstand, men også at forudsige behovet for f.eks. ekstra medicinering eller ændret livsstil, før mærkbare symptomer tilskriver det. Og hvis behovet for behandling og lægekonsultation alligevel skulle opstå, så kan teknologien fungere som interface til lægens vurdering, fjerndiagnose, og -behandling mv.”

Kombinationen af personlig sundhedsteknologi og kunstig intelligens kan spare patienter med kroniske lidelser for hospitalsindlæggelser, lægebesøg og sygedage, hæve deres livskvalitet betydeligt og spare samfundet for milliarder af kroner - og CACHET, som samarbejder tæt med det danske sundhedsvæsen, er nu så langt fremme i deres forskning, at en fremtid, hvor kunstig intelligens i telefoner og wearables både kan forebygge og helbrede sygdom, betegnes af Jakob E. Bardram som få år væk.