Har du lyst til at få indflydelse på DTU Alumnis events i efteråret?

fredag 13 apr 18
|

Styrk dit netværk til forskere, undervisere, andre alumner og nuværende studerende fra DTU ved at deltage i en ny eventgruppe for DTU Alumni.

Vi søger 5-10 personer til at hjælpe os med at sikre, at vi i efterårssemesteret 2018 tilbyder en række spændende og fagligt relevante events.

Hvad kan du forvente af os?

DTU Alumni vil facilitere, at eventgruppen mødes, og vi vil også stå for det praktiske omkring invitationer og kommunikation til deltagere, tilmeldinger, forplejning o.l.

Hvad forventer vi af dig?

Du skal have lyst til at bidrage til at planlægge og afholde events, og vi forventer, at du:

  • kommer med idéer til det faglige indhold
  • hjælper med at finde og lave aftaler med oplægsholdere (forskere/undervisere fra DTU eller andre med en baggrund eller tilknytning til DTU)
  • hjælper med at afholde events – f.eks. ved at byde velkommen

Vi forestiller os, at eventgruppen vil mødes 5 gange i perioden maj til december 2018 – hvert møde vil vare et par timer.

Hvis det har din interesse, kan du kontakte Mads Madsen Henriksen fra DTU Alumni for at høre nærmere: mamh@dtu.dk

Oplys gerne din uddannelsesbaggrund fra DTU og dine kontaktinformationer.

Vi ser frem til at høre fra dig!