Foto Mikal Schlosser

DTU-topmøde: Internationale studerende og en ny forskningsbande

onsdag 03 okt 18

DTU’s Uddannelses- og Forskningspolitiske Topmøde gik tæt på internationale studerende og behovet for en ny forskningsstrategi.

Regeringens planer om at lægge loft over optaget af internationale studerende på de danske universiteter vil reducere antallet af ingeniør- og it-kandidater med 800 i 2025. Det svarer til et tab for samfundsøkonomien på en lille milliard kroner hvert år.

Det fremgår af en analyse med titlen 'Et dyrt loft', som analysevirksomheden Damvad har udført for DTU og som blev præsenteret på DTU’s Uddannelses- og Forskningspolitiske topmøde 3. oktober. Her havde seks partiers uddannelses- og forskningspolitiske ordførere en livlig debat med en række oplægsholdere – og hinanden.

I analysen om de internationale studerende kortlægges udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenserne af et loft over optaget af internationale studerende. Analysen blev diskuteret på topmødet under overskriften ”Dygtige entreprenante studerende til dansk erhvervsliv”.

”I stedet for at komme ingeniørmanglen i møde forværres den markant og med en stor økonomisk slagside for Danmark. Eller sagt med andre ord: Det er et meget dyrt loft. Er det virkelig den vej, vi vil gå?” sagde DTU’s rektor, Anders Bjarklev, i sin velkomst.

Blandt talerne var administrerende direktør for it-virksomheden Netcompany André Rogaczewski, der på branchens vegne efterlyste mere politisk forståelse for, hvor sammensatte problemerne med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet er.

”Vi ansætter hundredevis af nyuddannede unge – og gerne udlændinge uddannet her i Danmark. For sammenlignet med de mere erfarne folk, vi kan hente i udlandet, er det mere sandsynligt, at de unge bliver her længe, fordi de endnu ikke har stiftet familie i hjemlandet.”

Forskningspolitikken var i fokus efter pausen, hvor bl.a. viceadministrerende direktør i Novo Nordisk Fonden Niels Peder Nielsen efterlyste både en mere faktabaseret tilgang til forskningspolitikken og en dybgående diskussion om, hvad vi egentlig vil med forskningen i Danmark.

”Den største fare er, at de gode intentioner ender i den finanspolitiske prioriteringsmølle. Jeg håber, politikerne vil være med til at gentænke Danmarks forskningsstrategi med respekt for den internationale vinkel. Vi tror ikke, at to procents-besparelser er løsningen, og vi synes, der skal sættes spørgsmålstegn ved, om en procent af bnp til forskningen er nok,” sagde Niels Peder Nielsen.

Opfordringen blev taget positivt op af de politiske ordførere. Ordstyreren, journalist Niels Krause-Kjær, spurgte panelet, hvorfor de ikke tog sagen i egen hånd ligesom den hedengangne ’Trafikmafia’, der i mange år egenhændigt styrede alle trafikale investeringer med hård hånd. Flere politikere var med på idéen om at starte en ’forskningsbande’. LA’s Henrik Dahl raffinerede det lynhurtigt til ”Loyal to Science”.

Forsknings- og Uddannelsesminister Tommy Ahlers sagde i topmødets afsluttende oplæg, at han ville være med i banden. Han bakkede op om idéen om en nytænkning af forskningspolitikken:

”Den politiske vision på forsknings- og uddannelsesområdet er at skabe vindere; at gøre Danmark og danskerne klogere. Det kræver sult, mod og nysgerrighed,” sagde han blandt andet og efterlyste et nationalt kompromis, der så på forskning og uddannelse med det lange lys tændt.

”Hvor vil vi hen, og hvad vil vi med forskningen?” spurgte ministeren.

Rektor Anders Bjarklev sluttede dagen med at takke den tætpakkede sal for en spændende debat.

Deltagerne i topmødets ordførerpanel var Henrik Dahl (LA), Sofie Carsten Nielsen (RV), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Rosa Lund (EL), Mette Reissmann (S) og Marcus Knuth (V).