Illustration af neandertaler

Uddøde neandertalerne fordi de havde en utiltrækkende lugt?

mandag 10 sep 18

Kontakt

Henrik Toft Simonsen
Lektor
DTU Bioengineering
Kan utiltrækkende kropslugt forklare, at neandertalerne udddøde? Det spørgsmål vil lektor Henrik Toft Simonsen fra DTU Bioengineering og professor Tom Gilbert fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet afklare med en bevilling på knap to mio. kroner fra Villumfonden. 

Forskernes teori er, at lugten af neandertalernes feromoner, som er et af kroppens signalstoffer, der bruges til at tiltrække en seksualpartner, var så utiltrækkende for homo sapiens-kvinder, at de ikke ville parre sig med dem og derved videreføre deres gener.

"Vi kan bruge vores viden om, hvilke gener, der i mennesker koder for feromoner, til at finde neandertaler-generne. Derefter kan vi så udtrykke disse gener i en duftfri baggrund som vores mosplante."
Lektor Henrik Toft Simonsen

Neandertalernes kropslugt bliver genskabt til forsøg
Kort fortalt vil forskerne med genmanipulation få en mosplante til at producere feromoner fra henholdsvis neandertalere og moderne mennesker. Feromonerne skal så bruges i en feromontest, hvor kvinder i alderen 18-30 snuser til de to forskellige feromoner og vurderer, om de finder dem seksuelt tiltrækkende eller ej. Hvis det viser sig, at testpersonerne konsekvent ikke finder feromoerne fra neandertalerne seksuelt tiltrækkende, vil forskerne have en stærk indikation af, at deres hypotese, at homo sapiens-kvinder ikke havde lyst til at parre sig med dem, kan være en af mange årsager til, at neandertalerne uddøde.

Videnskaben bag
Videnskaben bag studiet er ganske omfattende, og forskerne skal bruge den nyeste viden og metoder inden for blandt andet genteknologi. Henrik Toft Simonsen uddyber:

”Vi vil udnytte, at Tom (Tom Gilbert red.) har de fulde genomsekvenser for neandertalere og det moderne menneske. Vi kan bruge vores viden om, hvilke gener, der i mennesker koder for feromoner, til at finde neandertaler-generne. Derefter kan vi så udtrykke disse gener i en duftfri baggrund som vores mosplante. Dette betyder, at vi senere kan lade kvinder dufte til små petriskåle af mos, men ikke før vi har udført omfattende kemisk analyse på dem for at sikre, at de kun laver feromoner.”

Bevillingen kommer fra Villum Fondens særlige bevilling Villum Experiment, som støtter de dristige forskningsidéer. I alt 53 projekter er udvalgt, de støttes med i alt 100 millioner kroner, og det er anden gang bevillingen uddeles. Forskningsdirektør i Villum Fonden Thomas Bjørnholm udtaler i fondens pressemeddelelse:

”Villum Fonden vil gerne bidrage til at skabe plads til radikal og nytænkende forskning, der har potentialet til fundamentalt at ændre den måde, vi tilgår vigtige emner på. Den vilde idé, som man måske ikke tør sige højt, som måske udfordrer anerkendt forskning, og som ikke passer ind i de kasser, hvor mange forskningsmidler befinder sig. Her kan vi med anonym udvælgelse og højrisikovillige midler bidrage til, at vilde idéer og skæve vinkler bliver testet.”

”Selvom vi aldrig vil kunne bevise vores tese definitivt, viser vores projekt, at det giver mening at studere uddøde gener og enzymer igennem biokemi. På den måde åbner vi op for adskellige andre forskningsområder. Vores projekt er et godt eksempel på betydningen af at kende sin fortid for at forstå sin nutid,” siger Henrik Toft Simonsen, som glæder sig til at komme i gang med arbejdet.