Lockheed Martin

Statsoverhoveder, ministre og andre honoratiores lægger vejen forbi DTU

mandag 24 apr 17
|

Kontakt

Mia Sang Vergmann Jørnø
Specialkonsulent
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
45 25 12 49
DTU er et åbent og imødekommende universitet - det vidner mere end 100 Vip-besøg i 2016 om.

Over de seneste år er antallet af honoratiores fra ind- og udland, der ønsker at besøge DTU, steget stødt. Ved disse såkaldte Vip-besøg er rektor eller et af de øvrige direktionsmedlemmer altid vært.

I 2016 havde DTU samlet set lidt over 100 besøg, hvoraf omtrent halvdelen var fra udlandet. De udenlandske besøg tæller både universitetsrektorer og -dekaner, ministre og politikere, ambassadører samt ledere fra organisationer, styrelser og erhvervsvirksomheder.

Det stigende antallet besøg ligger fint i tråd med DTU’s vision om blandt andet at være kendt for at have aktive og nære interaktioner med det omgivende samfund, både nationalt og internationalt. Foruden at fremstå som et åbent og imødekommende universitet er formålet med modtagelse af disse besøg at give de besøgende en introduktion til universitetets virke samt et indblik i nogle af DTU’s mange forskningsaktiviteter. Dette får de som oftest gennem fremvisning af vores state-of-the-art faciliteter rundt om på vores campus. Mere viden om og indsigt i vores universitet skulle gerne på sigt bidrage positivt til DTU’s gode image herhjemme og ude i verden og danne grobund for fremtidige relationer og samarbejder.

Hvem er de?
Ud over udenlandske besøg fra DTU’s alliancer og strategiske partneruniversiteter kan blandt andet nævnes:

  • EU Commissioner Carlos Moedas
  • Chinese Minister of Science & Technology Wang Gang
  • Russian Ambassador to Denmark Mikhail V. Vanin
  • Vice Chancellor Monique Skidmore, University of Queensland, Australia
  • Country Manager Ruchikar Dalela, Tata Consultancy Services, India
  • Executive Board of Dutch Universities
  • US Ambassador to Denmark Rufus Gifford
  • Vice President Wang Xiaofeng, Beijing Institute of Technology, China
  • CEO Marillyn Hewson, Lockheed Martin, US

 
Vil du selv besøge DTU?

Fra foråret 2017 tilbyder DTU guidede grupperundvisninger på DTU Lyngby campus. På disse rundvisninger vil I få et indblik i henholdsvis DTU’s historie og campusudvikling under visionen Transforming DTU og de kunstværker, som er en del af campus.

PilLæs mere om DTU’s campusrundvisninger

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.