Industri 4.0

Industri 4.0 - bliv opdateret på fremtidens produktion

mandag 23 jan 17
|

Udbudt af DTU Alumni i samarbejde med pensionskassen DIP

I samarbejde med pensionskassen DIP inviterer DTU Alumni til en række arrangementer, der giver dig viden og redskaber til at anvende teknologien på nye og innovative måder. Alumner har fortrinsret, og det er gratis at deltage i arrangementerne.
Foredraget vil give et indblik i Industri 4.0 set med internationale og danske øjne.

Industri 4.0 er en fællesbetegnelse for digitalisering af produktionsindustrien generelt. Digitaliseringen giver muligheder og udfordringer, der opstår på tværs af hele værdikæden fra produktdesign, digital fremstilling, distribution, anvendelse og kundeinteraktion. DTU arbejder målrettet på både forsknings- og undervisningssiden for at indarbejde digitalisering i alle aktiviteter.

Projektet MADE Digital vil blive introduceret som en dansk platform for digitalisering i fremstillingsindustrien.

Fokus på ny teknologi: 3D-print
Foredragsholderne fra DTU Mekanik stiller også skarpt på 3D-print, som er en af de teknologier, der er opstået under Industri 4.0. Der bliver sat særligt fokus på 3D-print som en decideret produktionsteknologi.

Oplægsholdere:
Hans Nørgaard Hansen, institutdirektør og professor, DTU Mekanik
David Bue Pedersen, forsker, DTU Mekanik

Tid og sted:
4. april kl 16.30-17.45
DTU Bibliotek, Bygning 101
2800 Kgs. Lyngby

PilTilmelding

Arrangementet henvender sig til alumner, der arbejder med, eller har interesse for produktion.


Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.