Smart Innovation

Få tilknyttet en DTU-forsker til udvikling af dit produkt

Er din virksomhed klar til vækst gennem videnskabelig teknologisk udvikling?

Smart Innovation er for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) med minimum 8 ansatte i Region Hovedstaden. Vi hjælper med effektiv udveksling af viden i forbindelse med udvikling af et teknologisk produkt, koncept eller prototype. Processen understøttes af forretningsrådgivere, der bistår virksomhederne i at opnå kommerciel succes.

Smart Innovation er Region Hovedstadens mest ambitiøse vækstprojekt for op til 68 SMV’er. Hver SMV tildeles op til 400 videntimer fra DTU, 45 timer forretningsrådgivning samt 100 faciliteringstimer fra Scion DTU. SMV’ens engagement i projektet udgør minimum 800 dokumenterede timer. Deltagelse i projektet forventes at vare mellem 9-12 måneder. Der er således opsat solide rammer for, at viden udvikles og implementeres til et konkret produkt og forankres i SMV’en. Det er en unik mulighed for at udvikle forretningen og opnå vækst på nye eller eksisterende markeder.

Faser i Smart Innovation

  • På baggrund af møde og afklaring med vores innovationskonsulenter matches virksomheden med den rette forsker fra DTU.
  • Videnudveksling mellem virksomheden og forskerne faciliterer Scion DTU f.eks. gennem møder og workshops.
  • Gearing af virksomheden til vækst gennem Team Mentoring, Vækstboard o.lign.
  • Brugertests og markedsintervention gennem test på potentielle kunder.
  • Udarbejdelse af handlingsplan for go-to-market.

Fokus på danske kernekompetencer

Smart Innovation er et effektivt greb til vækst. Ved at styrke danske virksomheders vidensniveau og forretning kan produktionsjobs, der ellers kunne forsvinde ud af landet, skabes i Danmark. Smart Innovation styrker danske virksomheders position på internationale markeder inden for områderne Smart, Grøn og Sund vækst, bl.a. baseret på Big Data og Internet of Things.

Læs mere på www.sciondtu.dk/si

Eller kontakt projektleder, Peter Jespersen
Email: pj@sciondtu.dk
Tel.: 40610576