Virksomhedsbesøg - Bring alumner fra DTU til din virksomhed

Det er nu muligt for virksomheder at holde et fagligt arrangement for alumner fra DTU, hvor virksomheden er vært og kan profilere sig over for en stor gruppe af ingeniører fra DTU – potentielt op til næsten 40.000 personer.

Konceptet er enkelt: Din virksomhed holder et fagligt relevant arrangement, hvor den har mulighed for at præsentere produkter eller processer for en specifik gruppe af nyuddannede og/eller erfarne ingeniører fra DTU, og DTU Alumni sørger for at markedsføre arrangementet over for den relevante målgruppe.

Hvad er kravene til arrangementet?
Virksomheden står selv for planlægning og afvikling af arrangementet. For at sikre et højt kvalitetsniveau i de arrangementer, DTU Alumni markedsfører til medlemmerne af alumnenetværket, stiller vi nogle få krav til virksomhedsbesøg:

  • Arrangementet skal have faglig relevans for målgruppen
  • Der skal deltage mindst én DTU-alumne, som er ansat i virksomheden

Hvordan foregår markedsføringen?
DTU’s alumnenetværk har næsten 40.000 medlemmer, og DTU Alumni kan markedsføre virksomhedsbesøg bredt over for alle alumner, men der er også mulighed for segmenterede udsendelser af invitationer til specifikke grupper af alumner ud fra f.eks. fagområder, geografi mv.
De potentielle markedsføringskanaler omfatter:

  • DTU Alumnis hjemmeside
  • DTU Alumnis nyhedsbrev
  • Direct mail – målrettet e-mail invitation
  • Sociale medier – DTU Alumnis LinkedIn-gruppe og Facebookside

DTU Alumni står for registrering af tilmeldinger og deler deltagerlister med arrangøren.
 
Pris
Booking af et virksomhedsbesøg koster 30.000 kr. ekskl. moms.
Virksomheden afholder selv alle udgifter forbundet med arrangementet (oplægsholdere, lokaler, forplejning mv.).
 
Booking
Virksomhedsbesøg skal bookes med mindst 2 måneders varsel.
Kontakt DTU Alumni for at høre nærmere og booke et virksomhedsbesøg:
Telefon: 4525 1111; E-mail: alumni@dtu.dk

Virksomhedsbesøg
Download information om Virksomhedsbesøg (pdf)