Screenshot fra Zoom-møde

Virtuelle fejringer af dimittender

fredag 26 jun 20
|

Normalt bliver alle nye civil- og diplomingeniørdimittender inviteret til dimittendreceptioner på campus med overrækkelse af lykønskningsdiplomer i juni og november.

Denne sommer har det på grund af coronakrisen ikke været muligt at samle dimittenderne fysisk, og derfor er over 500 nye civilingeniører og næsten 400 nye diplomingeniører i stedet blevet inviteret til en virtuel fejring af afslutningen af deres uddannelse.

Zoom-møder med rektor
Fejringerne startede allerede sidste uge, hvor rektor helt ekstraordinært havde inviteret de nye dimittender til Zoom-møder. Møderne foregik i mindre grupper baseret på studieretninger, og studielederne havde udvalgt talspersoner blandt dimittenderne for at sikre en god dialog. Næsten 200 dimittender deltog i et af de 30 møder, der hver varede 5 minutter, og som blev holdt fordelt over hele ugen.

Virtuelle dimittendreceptioner med personlige hilsner
Mandag og tirsdag i denne uge er der holdt virtuelle dimittendreceptioner med officielle taler fra rektor, PF-formanden samt en alumne. Mikael Bundgaard-Nielsen, Vice President ved Novozymes A/S, talte til de nyuddannede civilingeniørerne, og Marlene Haugaard, Direktør ved NCC Danmark A/S, talte til diplomingeniørerne.

Desuden var dimittenderne blevet inviteret til at bidrage med små hilsner i form af tekst/billede og eller korte videoklip i stedet for at komme på scenen. Det valgte 76 civilingeniører og 19 diplomingeniører at gøre.

Ca. 250 så med, da de to dimittendreceptioner blev vist via live-streaming (selv om alt indholdet af praktiske grunde var produceret på forhånd). Begge virtuelle events er nu tilgængelige på DTU’s YouTube-kanal.

Se eller gense fejringerne her: