Illustration: Benny Box

Kostråd afhænger af tarmbakterier og genetik

onsdag 10 apr 19

Kontakt

Susanne Brix Pedersen
Professor MSO
DTU Bioengineering
45 25 27 84

Tiltrædelsesforelæsning

Susanne Brix Pedersen blev udnævnt til professor på DTU Bioengineering den 1. oktober 2018, og hendes tiltrædelsesforelæsning 'Personlig ernæring og mikrobe-immune interaktioner i sundhed og sygdom' finder sted på DTU fredag den 12. april 2019.
Kostråd bør være mere personlige og baseret på viden om sammensætningen af den enkeltes tarmbakterier, siger nyudnævnt DTU-professor Susanne Brix Pedersen.

De officielle kostråd er stadig at spise varieret, spise mere fisk og skære ned på saltforbruget. Men i tarmbakteriernes verden er det langt fra givet, at det gør en positiv forskel. Sammensætningen af bakterier i  tarmen og deres gener er afgørende for, om det er sundt at spise broccoli, en is eller et æble, siger professor Susanne Brix Pedersen fra DTU Bioengineering.

”Forskningen i tarmbakteriers reaktion på forskellige typer kost åbner for en personlig tilgang til ernæring og sundhed. Vi prøver at forstå betydningen af samspillet mellem kost og bakteriers reaktionsmønstre i det enkelte individ i forhold til sundhed og udvikling af forskellige livsstilssygdomme. Vi bruger den viden til at lave strategier for, om man kan forebygge sygdom, eller ligefrem helbrede den ved at øge aktiviteten af nogle bestemte bakteriegrupper."

Profil af sunde tarmbakterier

Forskningen i tarmbakterier udføres af 15 forskere og studerende i Susanne Brix Pedersens forskningsgruppe Disease Systems Immunology. I 75 aktuelle forskningsprojekter undersøger forskerne processerne i, hvordan det vi spiser som enkeltindivider omsættes af bakterier i tarmen, og hvordan de kan optage, fordøje og producere stoffer, som er kendt for at være sundhedsfremmende. Forskerne har særligt fokus på sygdomme som diabetes, overvægt, astma og en række betændelsestilstande, hvor der er en dokumenteret sammenhæng med kost, livsstil og genetiske faktorer.

”Vi ved i dag ikke alt om, hvad der definerer en sund tarm-mikrobiota, som kan være med til at forebygge, at vi får de her sygdomme. Vores forskning er derfor rettet mod at kortlægge, hvad det er, der definerer en lang række forskellige sygdomstilstande, for derefter at kunne træde et skridt tilbage og beskrive, ud fra de mange data, hvad der definerer en sund tarm. Vi er alle forskellige, så der vil være forskelle fra person til person, men på sigt vil vi gerne bidrage til at beskrive, hvad der karakteriserer en sund bakterie-mikrobiota i tarmen, og hvilke kostråd det kan give anledning til over for forskellige grupperinger,” siger Susanne Brix Pedersen.

I nogle projekter undersøger forskerne sammen med kliniske samarbejdspartnere astma hos børn og ser på forskelle i immunforsvaret. Forskningen er endnu ikke offentliggjort, men Susanne Brix Pedersen forklarer, at forskerne har fundet frem til, hvilke immunceller, der bliver aktiveret, mange år før sygdommen kommer i udbrud. Hvorvidt dette kan skyldes mors kost eller anden eksponering af barnet i tidligt liv, er det stadig for tidligt at sige noget om.

Kost og livsstil

Derudover ser forskerne på kostens betydning for betændelsestilstande i tarmen i forbindelse med overvægt og type 2-diabetes og funktionelle sygdomme, herunder kronisk træthedssyndrom. Og endelig ser man på mulige sammenhænge mellem kost, tarmbakterier, livsstil, søvn og motion og mentale sygdomme som skizofreni, depression og autisme i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.

Susanne Brix Pedersen fremhæver, at selv om sammenhængen mellem tarmbakterier og sygdomme er komplekse, så er det muligt at udlede konkrete kostråd.

”Vores forskning viser en sammenhæng mellem kostfibre og tilstedeværelse af nogle tarmbakterier, som vi ser hos sunde personer. Så budskabet er i al sin enkelhed, at det nytter noget at spise fiberrig kost med broccoli og fuldkornsprodukter og at skære ned på kødet. Det er helt i tråd med TV2's programserie 'Spis dig rask', hvor en række forsøgspersoner lægger deres livsstil om og reducerer deres medicinforbrug dramatisk på 12 uger,” siger Susanne Brix Pedersen.