En skrumpet, nedkølet ballon er ved at udvide sig til normal størrelse, ideti en show-foreviser puster varm luft på den. Foto: Thomas Hjort Jensen

20-års jubilæum for brag og vilde farver

onsdag 24 nov 21

Kontakt

Maria Bundgaard
Personlig Assistent & ScienceShow Manager
DTU Kemi
45 25 24 60

Om DTU ScienceShow

Med udgangspunkt i dagligdagen laver DTU ScienceShow forsøg, der på en forståelig måde, forklarer nogle af de naturvidenskabelige fænomener, vi oplever hver eneste dag.

Kilde: DTU ScienceShow. Læs mere og book showet her.

DTU ScienceShow har gennem de seneste 20 år underholdt med dragende forsøg og bragt videnskaben ud til tusindvis af mennesker.

DTU ScienceShow leverer årligt omkring 90 shows på biblioteker, skoler, konferencer og DTU, hvor primært folkeskole- og gymnasieelever kan opleve videnskabsforsøg. Alene i løbet af de seneste fem år har knap 52.000 personer set showet. Og det vel at mærke uden at medregne større festivaler og Åbent Hus-arrangementer på DTU.

Mathilde Krogsgaard Vester, der er show-foreviser og kandidatstuderende på DTU, forklarer idéen bag DTU ScienceShow:

”Hvis en flamme pludselig skifter farve til hidsig mintgrøn, så vil de fleste gerne have forklaret, hvad de netop har set,” siger hun, og uddyber:

”Når vi stryger saltet kobberklorid ud over flammen, bliver elektronerne i saltet exciteret af varmen, hvilket giver en vild lysudsendelse, idet elektronerne falder ned til grundtilstanden igen. Det visuelle forsøg er vores billet til at forklare publikum, at elektronerne i saltet har gennemgået et kvantespring for øjnene af dem, og hvad det mere præcist betyder for videnskaben og vores hverdag”.

Ved at tilføje et salt til en flamme fremkalder show-foreviserne et skarpt grønt lys, der minder om udstødningen på en raketmotor. Foto: DTU Kemi
Ved at tilføje et salt til en flamme fremkalder show-foreviserne et skarpt grønt lys, der minder om udstødningen på en raketmotor. Foto: DTU Kemi

Jagter ’aha-reaktionen’

Idéen til DTU ScienceShow opstod hos professor Kristian Speranza Mølhave fra DTU Nanolab, da han i 2001 gik i gang med sin ph.d. på DTU.

”Jeg var med til at starte fysikshowet på Aarhus Universitet og kunne se, at DTU manglede en pendant til det. Jeg ønskede at udvikle et koncept, hvor flere videnskaber var en del af showet. Altså ikke ’bare’ et fysik- eller kemishow,” siger han og forklarer, at den første tid gik med at ringe rundt til skoler, indrykke annoncer i lærerblade samt finde ligesindede på studiet, som ønskede at fyre op under unges nysgerrighed.

Med udgangspunkt i dagligdagen skulle DTU ScienceShow vise forsøg, der på en god og forståelig måde, kunne forklare nogle af de naturvidenskabelige fænomener, vi oplever omkring os.

”Drivkraften har altid været at jagte aha-reaktionen. Især hos de unge, som sætter sig ned bagerst i klassen. Når man ser dem reagere eller involvere sig i et show, er showet en succes,” siger han, og pointerer, at det selvfølgelig også er hensigten, at nogle flere unge får øjnene op for at læse til ingeniør.

Eksplosioner fascinerer

En af de lærere, som gentagne gange har booket DTU ScienceShow til at optræde for sine klasser, er Christian Dencker fra Roskilde private Realskole. Ifølge ham er det vigtigt, at de fokuserer meget på fascinationsværdien i deres forsøg.

”På skolerne underviser vi i de naturvidenskabelige modeller og love, men det er begrænset, hvad vi må og kan vise vores elever i undervisningslokalerne. Derfor er det fedt, når DTU ScienceShow kommer med ’old school’ brag og reaktioner, der fanger elevernes øjne og interesse. Foruden at de unge får en masse lært undervejs i showet, kan jeg også bruge oplevelserne som knager, jeg kan hænge min undervisning op på,” siger Christian Dencker.

Han fremhæver et forsøg med flydende kvælstof i en colaflaske, som et sikkert hit, der rusker op i de unge.

Kvælstof har et kogepunkt på ca. minus 200 grader og udvider sig 175 gange, når det går fra væskeform til gas. Det skaber et enormt tryk i den lukkede colaflaske, som ender med at eksplodere med et højt brag. 

Flydende kvælstof i en lukket colaflaske skaber et højt brag i en tønde. Andre ting i tønden får en flyvetur. Foto: DTU Kemi
Flydende kvælstof i en lukket colaflaske skaber et højt brag i en tønde. Andre ting i tønden får en flyvetur. Foto: DTU Kemi

Tidligere show-foreviser og nuværende konsulent ved Teknologisk Institut, Benjamin Bjørke, fortæller, at det også er et af de forsøg, han nød mest, når han var ude at optræde.

”Selvom de unge holder sig for ørerne, er eksplosionen overraskende høj, og forsøget formår altid at imponere,” siger han.

”Don’t try this at home” er ikke nok

Sikkerhedsaspektet er et konstant fokus for DTU ScienceShow, fortæller Benjamin Bjørke.

Showet er forankret på Institut for Kemi og har tilknyttet et Advisory Board og en følgegruppe, som sikrer, at selve forsøgene og show-forevisernes oplæring følger alle DTU’s sikkerhedsforskrifter.

”Sikkerhed og procedurer er noget der altid har været stor opmærksomhed og dialog omkring. Derfor er sidemandsoplæring og løbende træning i korrekt håndtering af kemikalier essentielt, for at kunne sende de studerende trygt i byen,” siger Benjamin Bjørke, som nu arbejder med kemisk sikkerhed i det metallurgiske laboratorie på Teknologisk Institut.

DTU ScienceShow-stifter og medlem af følgegruppen, Kristian Speranza Mølhave, peger på et andet fokusområde som en del af sikkerhedsvurderingen.

”Det er ikke nok bare at sige ’don’t try this at home’ og så ellers bare give den gas. Vi har et kæmpe ansvar for at formidle forsøgene ordentligt med videnskaben for øje, og for at udvælge de rigtige forsøg.”

Kristian Speranza Mølhave er stolt over den rækkevidde showet har udviklet sig til at have, men drømmer om, at konceptet kan udvikle sig til at have en slags ScienceShow-alarmcentral:

”Jeg drømmer om, at en lærer eller forælder i princippet kan tage telefonen og ringe ind til vores alarmcentral og sige, ’her synes vi, at undervisningen i naturvidenskab er blevet for kedelig’. Så kan vi rykke ud og giver dem et boost af inspiration. Men med flere tusinder af tilskuere hvert år, udfylder vi på en måde allerede den rolle,” siger han.