Foto Colourbox

CO2-fangst får en central rolle i klimakampen

fredag 19 nov 21

Kontakt

Rasmus Larsen
Prorektor
Rektoratet
45 25 10 10

Kontakt

Philip Loldrup Fosbøl
Lektor
DTU Kemiteknik
45 25 28 68

CO2-fangst, lagring og anvendelse

Fangst og lagring af CO2, Carbon Capture Storage bliver forkortet CCS. For nylig er man dog begyndt at tilføje et ”u”, så det hedder CCUS, som står for Carbon Capture Utilization and Storage, fordi man forventer, at CO2 i fremtiden bliver en værdifuld ressource, der ikke bare skal fanges og lagres, men også skal udnyttes som led i klimaindsatsen.

Teknologien på området går ud på, at man opfanger CO2 fra røgen fra industrier, som fx kraftvarmeværker eller fra atmosfæren. Efter en række kemiske processer kan man enten anvende CO2 til at producere kemikalier eller grønne brændstoffer, eller man kan lagre den dybt nede i jorden.

CO2-lagring foregår ved, at CO2 i flydende form pumpes ned i undergrundens mange små hulrum, mens lerlaget ovenover fungerer som et låg.

Forskere på DTU arbejder på højtryk sammen med en række universiteter og virksomheder på at udvikle og teste de mest effektive metoder til at opfange CO2.

Fangst af CO2 i luften er afgørende for den grønne omstilling, men udviklingen af teknologien er svær. Forskere på DTU har igennem flere år udviklet metoder til CO2-fangst fra kraftvarmeværker, biogasanlæg og landbruget. Senest har DTU som partner i verdens første forskningscenter om CO2-fangst på Aarhus Universitet fået til opgave at udvikle enzymer, der kan optage CO2 fra atmosfæren.

”Udvikling af teknologi, der kan skabe en bæredygtig udvikling, har højeste prioritet for DTU. Vi arbejder målrettet på at skaffe ny viden om, hvordan vi udnytter CO2-fangst, så teknologien bliver anvendt bedst muligt i klimakampen. Der er fortsat også mange ubesvarede spørgsmål om, hvordan vi skal transportere, lagre eller genbruge CO2´en. Derfor er det nødvendigt, at de stærkeste forskningsmiljøer og universiteterne arbejder sammen,” siger prorektor på DTU Rasmus Larsen.

"DTU arbejder målrettet på at skaffe ny viden om, hvordan vi udnytter CO2-fangst, så teknologien bliver anvendt bedst muligt i klimakampen."
Rasmus Larsen, prorektor på DTU

DTU´s opgave som partner i det nyetablerede Novo Nordisk Fondens CO2 Research Center på Aarhus Universitet er at levere de enzymer, der med ekstremt høj effektivitet kan optage CO2 fra luften. Centret kombinerer en række forskellige fagområder som kemi, biovidenskab og systemanalyse i en interdisciplinær platform, der skal bane vej for udvikling af teknologier, som kan opskaleres til at indfange og genbruge CO2.

Hverken i Danmark eller internationalt findes der på nuværende tidspunkt forskningscentre, der på samme måde arbejder målrettet henimod at løse en afgørende, fælles problemstilling. Centret bliver således en absolut frontløber i kampen mod CO2 i atmosfæren. Ud over de danske universiteter deltager en række satellitinstitutioner i USA, Norge, Tyskland, Holland og flere internationale universiteter og industripartnere i samarbejdet.

Høj effekt og lavt energiforbrug

Udviklingen af teknologi til CO2-fangst er et afgørende element i regeringens klimaprogram, hvor den forventes at kunne reducere Danmarks CO2-udledning med mellem 4-9 millioner ton frem mod 2030. Der er dog stadig behov for at udvikle de forskellige teknologier, så de bliver mere energieffektive, og derfor er DTU´s forskere i fuld gang med at teste flere metoder til CO2-fangst.

DTU søsatte i starten af året et stort projekt, støttet af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, med en af Danmarks førende CO2-forskere Philip Loldrup Fosbøl fra DTU i spidsen. Nu rejser forskerne rundt med et mobilt anlæg, og får driftserfaringer med en metode, hvor de leder røggasser fra biogasanlæg og kraftværker over i en særlig væske med tilsætningsstoffer, der hjælper med at optage CO2´en.

Lige nu er anlægget installeret på Amager Ressource Center, hvor DTU arbejder på at forfine teknologien sammen med Pentair og Rambøll. Dette er en central del af et andet EUDP-projekt, hvor forskerne især har fokus på den varmepumpe-teknologi, der skal genbruge energien i anlægget. CO2-fangst er en energikrævende proces, og målet er derfor at finde frem til, hvordan man kan skabe et anlæg, der ikke kræver energi udefra, og som er rentabelt i drift, så teknologien kan opskaleres.

CO2 lagret i fast materiale

Samtidig testes en helt anden og ny energieffektiv metode i samarbejde med virksomheden Wärtsilä i Sverige, hvor CO2’en fra biogas fanges i et fast materiale. Målet er at opgradere biogassen til rene produktstrømme af både metan og CO2, som begge benyttes til e-brændstof. For CO2’en vil det involvere opgradering med en kombination af biologisk fermentering og kemisk katalyse.

Professor ved DTU Kemi Anders Riisager, der står i spidsen for projektet, forventer, at demonstrationsanlægget i Sverige kaster så gode resultater af sig, at teknologien kan udbredes til flere mindre anlæg, også i Danmark, og dermed blive en af de metoder, som bidrager til at fange CO2. På længere sigt er det meningen, at teknologien skal kunne indgå i udviklingen af nye grønne brændstoffer.

For ét er at kunne fange CO2, noget andet er at få styr på resten af værdikæden. Derfor forsker DTU intensivt i mulige anvendelser af CO2 til fremstilling af kemikalier og grønne brændstoffer, men også i hvordan den kan lagres i undergrunden.

Artiklen er bragt i magasinet Energiforum den 19. november 2021.