Vindmøller side om side

Rekord i etablering af vindmøller

onsdag 01 maj 19

Kontakt

Peter Hauge Madsen
Institutdirektør
DTU Vindenergi
46 77 50 01

2018 blev rekordår for etablering af vindmøller i Europa. Aldrig før er der blevet etableret så mange vindmøller i Europa på et år, viser nye tal fra WindEurope.

I 2018 blev der installeret vindmølleparker med en samlet kapacitet på 16,7 GW i Europa. Det er ny rekord. Samtidig udgjorde vindenergi 60 pct. af al nyetablerede energiproduktion, viser nye tal fra WindEurope.

Institutdirektør på DTU Vindenergi, Peter Hauge Madsen, ser positivt på udviklingen:

”Det er glædeligt, at man i Europa fortsat har fokus på vindenergi og etableringen af nye vindmølleparker,” siger han og uddyber:

”Europa har en vigtig rolle i at drive udviklingen og samtidig vise vejen mod en mere bæredygtig energiforsyning.”

Billigere vind

Tallene fra WindEurope viser, at der i 2018 blev investeret i vindmølleparker for 27 mia. euro. Det svarer til lige over 200 mia. danske kroner.

Sammenlignet med tidligere, så får man i dag mere vindenergi for sine penge. I 2018 kostede 1 MW landvind i gennemsnit 1,4 mio. euro. Tilbage i 2015 kostede den 2 mio. euro. Hvis man kigger på offshore vindmøller, de såkaldte havvindmøller, så kostede en 1 MW 2,5 mio. euro i 2018 – sammenlignet kostede den 4,5 mio. euro i 2015.

Læs mere