DTU Vindenergi tester dele af en vindmøllevinge i Poul la Cour-tunnelen på DTU Risø Campus.
Når man designer vindmøller, er det vigtigt at kvantificere vindmøllevingernes aerodynamiske ydeevne. Denne kvantificering kan ske effektivt under kontrollerede forhold i vindtunneler.
Moderne vindmøllevinger er dog længere end 50 meter, hvilket skaber problemer, når de skal testes i vindtunneler. Det er således ikke muligt at teste vingerne i fuld længde.
Derfor tester DTU Vindenergi dele af en vindmøllevinge i Poul la Cour-tunnelen på DTU Risø Campus.
I vindtunnelen er en særlig opsætning til sådanne forsøg designet til let og effektivt at udføre test af vingesektioner. En vingesektion installeres mellem to drejeskiver placeret i henholdsvis gulv og loft. Med trykrør kan den aerodynamiske opdrift på en vingesektion måles. Endvidere kan reduktionen i hastigheden i kølvandet af vingesektionen, måles ved hjælp af en række af trykrør monteret i en såkaldt kølvandsrive, og på denne måde kan den aerodynamiske modstand på vingesektionen bestemmes.
”Vi har nu udført adskillige tests på vingesektioner op til 105 m/s. I sammenligning med andre høj-kvalitetstunneler kan vi se en meget god sammenhæng, og vi ser frem til test af mange flere modeller,” siger Christian Bak, leder af Poul la Cour-tunnelen.
På billedet ovenfor ses en vingesektion lodret mellem de to drejeskiver i testsektionen i Poul la Cour-tunnelen. Endvidere ses kølvandsriven i forgrunden med sine trykrør, der kan bevæge sig til siderne og op og ned. Gennem vinduerne i testsektionen skimtes kiler til støjabsorption.