Et tilfældigt billede af vindmøller. Det har intet med GridScale at gøre.

Stiesdal Storage Technologies vinder årets innovationsprojekt

fredag 10 maj 19

Kontakt

Søren Oemann Lind
Seniorudviklingsingeniør
DTU Vindenergi
93 51 13 76

Innovationsprojektet GridScale vandt torsdag titlen som årets innovationsprojekt. DTU Vindenergi er med i projektet.

En effektiv energilagring er et afgørende element i fremtidens grønne energiforsyning. Derfor er flere industrielle partnere og universiteter gået sammen med projektet GridScale, hvor gruppen forsøger at finde nøglen til, hvordan vi kan lagre energi fra f.eks. vind og sol.

Torsdag blev GridScale udråbt som årets innovationsprojekt på Energy Innovaton Clusters årsmøde i Aarhus. Det er Stiesdal Storage Technologies A/S, der sammen med Frecon A/S, Blue Power Partners A/S, Welcon A/S, AAU og DTU Vindenergi står bag projektet GridScale.

Kan løse stor samfundsudfordring
Formålet med projektet er at finde koden til at knække problematikken omkring energilagring.

Energilagringen løser nemlig flere udfordringer. Ikke nok med, at den gør vinden tilgængelig, når der er brug for den – energilagringen gør det også billigere at installere nye projekter, fordi man kan nedskalere kravene til transmission., forklarer Henrik Stiesdal til Energy innovation Cluster:

”Når vindmøllerne i en havmøllepark leverer 100 megawatt, så kræver det en 100 megawatt transmissionslinje at få strømmen i land. Kan man i stedet lagre noget af strømmen og sende den ind på et tidspunkt, hvor det ikke blæser, så kan man eksempelvis nøjes med en 50 megawatt transmission. Det sænker prisen,” siger han.

Den prototype, man har bygget til projektet, står på DTU Risø Campus.