Foto: Bax Lindhardt

Hvor tæt er vi på personlig medicin?

torsdag 04 apr 19
|
af Morten Andersen

Kontakt

Ramneek Gupta
Gruppeleder, Lektor
DTU Sundhedsteknologi
45 25 24 22

Forskning på DTU

• DTU er en af bidragsyderne til Det Danske Referencegenom, hvor danskernes arvemasse blev kortlagt i det store, flerårige forskningssamarbejde GenomeDenmark.

• DTU’s forskning i genomiske data sker på DTU Sundhedsteknologi, der er et nyt institut. Det blev oprettet 1. januar 2019 som en del af DTU’s strategiske satsning på sundhedsområdet.

• DTU har arbejdet med analyser af biologiske datasæt gennem 20 år og har bidraget med flere værktøjer, som benyttes i den internationale forskningsverden.

www.healthtech.dtu.dk

Kortlægning af patienternes arvemateriale kan føre til bedre behandling for en lang række sygdomme. Lektor Ramneek Gupta fra DTU Sundhedsteknologi vurderer, at personlig medicin allerede er teknologisk muligt. Men der er behov for bedre involvering af patienter, læger, forskere og industri.

Q: Vi har talt om personlig medicin længe. Hvornår bliver det udbredt?

A: Meget snart kommer vi til at se genom-profiler (et genom omfatter en organismes genetiske information, red.) blive knyttet til patienters elektroniske journaler. Tidligere var teknologi en flaskehals, men ikke længere. I dag er det f.eks. muligt at kortlægge arvematerialet for den enkelte patient, hvilket genererer store datamængder, men nu er computerkraften stor nok til at håndtere disse data. Den teknologiske udvikling har også medført, at vi med hjælp fra kunstig intelligens kan analysere de store datamængder. Desuden ser vi også en større villighed blandt patienter og sundhedsprofessionelle til at tage datavidenskab i anvendelse inden for sundhedsområdet.

Q: Hvordan kan udfordringen omkring etik og datasikkerhed løses?

A: Efter min mening er løsningen at involvere patienterne mere og forklare fordelene ved personlig medicin. For at tage kræft som eksempel er det velkendt, at en given dosis af et givent lægemiddel kan være effektiv for den ene patient, men uvirksom eller måske lige frem giftig for en anden. Sandsynligvis kan man koble mange af den slags forskelle til arvelige faktorer. Med andre ord vil personlig medicin gøre det muligt for lægen at øjeblikkeligt udskrive den rigtige medicin i den rigtige dosis til den enkelte patient. Jeg er overbevist om, at udsigten til så store fordele vil skabe villighed til at give forskningen adgang til data. Det vil også være muligt at løse problemerne omkring datasikkerhed. Eksempelvis er der virksomheder, som udvikler løsninger baseret på blockchain for at sikre patienternes kontrol over, hvad deres data kan blive brugt til.

Q: Individuel behandling lyder dyrt. Vil sundhedsbudgetterne skride?

A: På længere sigt vil personlig medicin mindske omkostningerne. Det kan næppe være samfundsøkonomisk fornuftigt at behandle store grupper af patienter med medicin, som kun har en effekt for bestemte undergrupper. Desuden er det at finde den rigtige medicin og den rigtige dosis kun en af anvendelserne af personlig medicin. Det handler også om at nedbringe omfanget af bivirkninger hos patienterne. Man kan også bruge personlig medicin til at forebygge sygdom. Det er almindeligt kendt, at oplysningskampagner kun påvirker en lille del af befolkningen. Men hvad nu, hvis vi kan målrette informationen til den enkelte? Altså, i stedet for at give dig generelle råd om at leve sundere, kan vi fortælle dig, at lige nu er du nødt til at ændre din kost eller din fysiske træning på en bestemt måde, hvis du ikke vil udsætte dig selv for stor risiko for en konkret sygdom.

Q: Hvad er medicinalindustriens rolle?

A: Stadig flere medicinalvirksomheder er begyndt at inddrage data fra patientbehandlinger – altså efter de kliniske forsøg er afsluttede. Årsagen er, at særligt i USA og EU stiller myndighederne i stigende grad krav om, at en ny behandling skal give ’signifikant større effekt’, hvis den skal opnå tilskud. Chancerne for at påvise en effekt er væsentligt bedre for en virksomhed, hvis den kan identificere en relevant undergruppe af patienter i stedet for at give produktet til en stor gruppe, hvor mange ikke vil opleve nogen effekt. Der er behov for flere pilotstudier, hvor også den akademiske forskning kan være med. Egentlige samarbejdsprojekter mellem industri og den akademiske verden er sjældne. Det sker, at virksomheder donerer penge til akademiske forskningsprojekter. Det er naturligvis fint, men hvis vi virkelig skal flytte tingene, skal der være et reelt samarbejde mellem industri, læger og universitetsforskere.

Q: Vil kunstig intelligens erstatte lægen?

A: Slet ikke. I virkeligheden har læger jo altid praktiseret personlig medicin i den forstand, at de beslutter behandlingen ud fra en individuel vurdering. Men kunstig intelligens tilbyder en mulighed for, at det ikke i så høj grad er den enkelte læges erfaring og dygtighed, der er afgørende. Overordnet set må vi erkende, at biologien er ekstremt kompleks. Vi er nødt til at trække på både eksperter og computerkraft over en lang række discipliner. Hvis vi lykkes, vil udbyttet være meget stort. Forestil dig en fremtid, hvor en dråbe spyt fra en patient sammen med data for livsstil indsamlet fra patientens smartphone og lignende kan hjælpe med at fastslå den rigtige behandling eller forebyggelse på det rigtige tidspunkt!

Artiklen har været bragt i magasinet Dynamo #56.