Katherine Dykes

Fra USA til Danmark

fredag 26 apr 19
|

Kontakt

Katherine Dykes
Sektionsleder
DTU Vindenergi
21 79 92 59
For Katherine Dykes betød stillingen som ny sektionsleder for DTU Vindenergis Section for Loads and Control, at hun måtte flytte fra USA til Danmark. Selvom det lyder som en stor forandring, havde hun i et stykke tid tænkt på at flytte til Danmark.

”Jeg har knapt nok haft tid til at trække vejret endnu”, siger hun med et smil fra sit nye kontor på DTU Risø Campus.

Katherine Dykes, en amerikansk kvinde fra Ohio er klar til at erobre verden – med små skridt. Efter at have arbejdet for The National Renewable Energy Laboratory (NREL) på the National Wind Technology Center (NWTC) i Boulder, Colorado i otte år, var hun klar til at give sig i kast med nye mål:

”Min tid hos NREL begyndte med et sommerjob. Jeg forlod bare aldrig stedet igen. I løbet af tiden hos NREL har jeg arbejdet tæt sammen med flere af mine nye kolleger på DTU Vindenergi.”

Orlov eller nyt job

Katherine Dykes fortæller at hun havde tænkt på at tage til Danmark i et stykke tid.

”Jeg er kommet her mindst en til to gange om året de sidste otte år,” siger hun og fortsætter:

”Jeg havde tænkt på at holde et sabbatår, men jo mere jeg tænkte på det, jo mere fandt jeg ud af, at jeg ønskede en mere permanent stilling og på den måde appellerede lederstillingen her til mig.”

Valget var truffet. Således tøvede Katherine Dykes ikke, da DTU Vindenergi havde den ledige stilling.

“Det føles ikke særligt fremmed set fra et arbejdsperspektiv. Selvfølgelig er det en stor forandring at leve i et nyt land, men jeg er begejstret for det. Jeg glæder mig til at gå til dansk og lære om den danske kultur,” afslutter hun.