Piger og deres forældre inviteres til DTU

mandag 09 sep 19
Den 2. oktober afholdes Girl’ Day in Science over hele landet. Det er en kampagnedag, hvor piger inviteres til at prøve kræfter med opgaver inden for naturvidenskabelige og tekniske fag. I den anledning inviterer DTU Mekanik piger i 8. og 9. klasse til et arrangement, hvor de kan blive klogere på nogle af de mange muligheder, som en ingeniøruddannelse giver.

To kvindelige undervisere vil starte med at fortælle, hvordan de som ingeniører arbejder med udvikling af 3D print og design af bæredygtige og innovative produkter. Bagefter får de deltagende piger mulighed for at arbejde sammen om sjove opgaver, der giver indsigt i uddannelserne på DTU. Det bliver også muligt at snakke med studerende, der allerede går på universitetet. Imens vil en af universitetets forskere fortælle forældrene om sit arbejde med bl.a. den nye generation af 3D print.

Arrangementet finder sted den 2. oktober kl. 17 til 20 på DTU i Lyngby. Undervejs bliver der serveret lidt at spise og drikke både for pigerne og deres forældre.

Arrangementet er gratis, men hurtig tilmelding er nødvendig på https://www.conferencemanager.dk/GirlsDayInScience