Indlæg af Søren Linderoth, Institutdirektør ved DTU Energi, bragt i GridTech 22. september 2022.
Kære politikere
I den seneste tid har I taget nogle modige og langsigtede beslutninger for at sikre den bæredygtige danske energiforsyning. Det gælder ikke mindst samarbejdet om de kommende energiøer i såvel Østersøen som Nordsøen. Den ros vil jeg gerne give jer.
Når det er sagt, vil jeg dog pege på tre vigtige områder, som jeg synes, I skal have fokus på i den kommende valgperiode.
For det første skal I ikke kun tænke på den korte, men også på den mellemlange og helt lange bane.
For det andet skal I værne om det særlige danske samarbejde, hvor virksomheder, universiteter og offentlige myndigheder i fællesskab udvikler løsninger.
Og for det tredje skal I huske, at kompetencerne til at sikre den grønne omstilling både skal udvikles og vedligeholdes.
Målene på den mellemlange bane er vigtige
Lige nu er der fokus på at gøre Europa fri for Putins gas og beskytte borgere og virksomheder mod energiprisernes himmelflugt. Det er forståeligt nok, men må ikke skygge for indsatsen med på lang sigt at omstille vores samfund til bæredygtige energiformer. På den korte bane, frem mod 2030-målene, handler det om at udnytte de teknologier, vi allerede kender. En kraftig udbygning af både sol- og vindenergi er allerede på tegnebrættet, ligesom en del af den grønne strøm skal omdannes til brint i nogle af de mindre power-to-x anlæg, der i øjeblikket opføres flere steder i landet. Disse anlæg kræver dog fortsat udvikling, som bedst kan ske i et tæt og effektivt samarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner.
I mine øjne er det meget vigtigt, at I hurtigt får sat nogle mål på den mellemlange bane. Det vil sige for 2040, der er en vigtig milepæl på vejen mod fuldstændig klimaneutralitet i 2050. Målene for 2040 skal sikre, at vi allerede i dag afvejer fordele og ulemper ved de mange forskellige teknologier, der kan anvendes inden for eksempelvis power-to-x. Det er nemlig nu, vi har mulighed for at træffe de rigtige og ikke mindst nødvendige valg, så vi kommer rigtigt fra start i planlægningen af fremtidens sammenhængende og effektive energisystem. Den udvikling skal I understøtte, for det vil kræve markante indsatser inden for forskning og innovation, hvis vi i Danmark skal finde de gode løsninger til os selv og til resten af verden.
Endelig skal I naturligvis også huske at tage de lange briller på. Det endelige mål er jo det vigtigste: et samfund uden større udledning af drivhusgasser, end der optages. Der skal derfor være god plads til nye tanker og ideer, som skal udvikles og afprøves. Med det lange udsyn bliver der også plads til at acceptere, at der på vejen dertil kan opstå små bump. Som for eksempel, at vi i den nuværende krisesituation med krig og manglende russisk gas, kan komme til at se øget produktion på kulkraftværkerne. Det er træls, men i det lange perspektiv ganske ligegyldigt.
I skal værne om samarbejdet
Samarbejdet mellem danske virksomheder, offentlige myndigheder og videninstitutioner er en af Danmarks styrker. Vi kan være tilbøjelige til at tage det for givet, men det er ingen selvfølge, at samarbejdet på tværs af sektorer flyder så godt.
Vi er afhængige af hinanden. Ny viden fra forskningen kan hurtigt bringes i spil i virksomhederne, ligesom erhvervslivet og offentlige institutioners udfordringer er vigtig inspiration for ny forskning og innovation.
Samarbejdet skal dog understøttes for fortsat at kunne fungere. Det gør I som politikere allerede i mange henseender, men det er vigtigt at fortsætte denne praksis. Ikke mindst set i lyset af, at vi i de kommende år skal speede den grønne omstilling og udviklingen af nye teknologier dertil gevaldigt op. Hvor vi havde måske 40 år til at modne vindmøllerne til at blive konkurrencedygtige, så skal vi i den kommende tid udvikle nye materialer og teknologier i en hastighed, der ikke er set før. Det kan vi kun lykkes med, hvis alle samfundets parter arbejder tæt sammen.
De rette kompetencer skal sikres
For at komme i hus med den grønne omstilling og måske endda sikre Danmark et nyt eksporteventyr inden for energiøer eller power-to-x, kræver det fokus på uddannelse. Der skal være flere hoveder og hænder til at udføre opgaverne. Det gælder både efteruddannelse af den nuværende arbejdsstyrke, men også at give tilstrækkeligt mange unge den rette viden til at kunne løse fremtidens udfordringer bæredygtigt.
I skal derfor tage fat på at ændre nogle af de seneste års reformer på universitetsområdet, der bl.a. har skåret antallet af ingeniørstuderende ned i stedet for at sætte det op. Der bliver allerede på den korte bane, i 2030, mangel på ingeniører i Danmark. Det kan kun I forhindre - ved at garantere flere studiepladser og måske også ved at invitere flere unge udenlandske talenter til landet for at uddanne sig. Undersøgelser viser, at mange af dem efter afsluttede studier bliver i landet og dermed kan udfylde nogle af de ellers tomme stillinger.
Så kære politikere. I har gjort det rimelig godt på energiområdet, men I skal i den kommende valgperiode gøre det endnu bedre, hvis vi skal nå Danmarks ambitiøse klimamålsætning.
