Når verdens første søstjernemelfabrik fredag den 29. marts åbner ved Limfjorden, sker det på baggrund af et samarbejde mellem universiteter og erhverv.
Op til 50 søstjerner pr. kvadratmeter. Så mange er der flere steder i Limfjorden, og de store bestandene har gennem mange år været et problem for muslingefiskerne i Limfjorden. Søstjernerne spiser muslinger og østers i store mængder og er dermed en direkte konkurrent til fiskeriet om muslingerne.
Men nu bliver de alt for mange søstjerner i Limfjorden forvandlet fra at være en trussel mod muslingefiskeriet til at være et helt nyt, bæredygtigt produkt. Det sker takket være resultaterne fra fire års bredt samarbejde mellem forskere, fiskere og virksomhedsejere i projektet STARPRO, med støtte fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram GUDP.
”Når en tæt sværm af søstjerner passerer henover en muslingebanke, kan de på forbløffende kort tid fortære hele banken. Men nu har universiteter, fiskere og foderproducenter sammen skabt grundlag for, at mel lavet af søstjerner nu bliver en del af økologisk husdyrproduktion”, fortæller professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua, som også er projektleder på STARPRO.
Søstjerner grabbes op af en fiskekutter med søstjernevoddet i baggrunden. Foto: Dansk Skaldyrcenter
Fangst uden anvendelse er blot et affaldsproblem
Dansk Skaldyrcenter ved DTU Aqua har i samarbejde med Foreningen MuslingeErhvervet og fiskerne udviklet søstjernevoddet - et skånsomt redskab, der fisker søstjernerne meget rent og med lav påvirkning af miljøet. Men først nu, hvor der er en fabrik, som kan anvende de fiskede søstjerner, vil det være realistisk at igangsætte et fiskeri. Ellers har man bare et affaldsproblem.
I 2015 finansierede GUDP derfor projektet STARPRO, som havde til formål at skabe grundlaget for og sætte gang i et permanent fiskeri af søstjerner for at lave dem til søstjernemel som en foderingrediens. Projektet havde foruden Dansk Skaldyrcenter og Foreningen MuslingeErhvervet deltagelse af Aarhus Universitet og en foderstofproducent, og det ville dække hele forløbet fra fiskeri til færdigt produkt:
- Etablere viden om det biologiske grundlag for et fiskeri i form af mulige fangstmængder og optimale fiskerisæsoner.
- Finde omkostningseffektive forarbejdningsmetoder både til forbehandling og tørring.
- Teste kvaliteten af søstjernemel som foderingrediens til smågrise og fjerkræ, herunder forskellige foderblandinger.
Nu kan Vestjyllands Andel og Danish Marine Proteins indvie en søstjernefabrik i Kaastrup ved Skive 29. marts 2019. Og dermed er det ultimative drømmescenarie for STARPRO blevet realiseret.
”Der er skabt et nyt og skånsomt fiskeri, som endda har positive sideeffekter på muslingefiskeriet. Den proteinkilde, som søstjerner udgør, er en helt ny og fuldt anvendelig foderingrediens i f.eks. økologisk husdyrhold, og der er skabt nye arbejdspladser. Investeringerne kommer fra virksomheder, som ser et potentiale i resultaterne, og i den anvendte forskning er et slutprodukt som dette noget nær et drømmescenarie,” siger Jens Kjerulf Petersen.
Søstjerner klar til forarbejdning, foto: Dansk Skaldyrcenter
Erfaringer kan bane vej for forsøg med andre proteinkilder
De væsentligste udfordringer i projektet har ikke været af hverken teknisk eller biologisk karakter. Fordi ingen i EU havde forestillet sig, at søstjerner kunne være en foderingrediens, optrådte de ikke på de nødvendige lister over godkendte organismer og var derfor pr. definition ikke tilladt. Et ihærdigt og unikt samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet, projektet og danske EU-parlamentarikere banede imidlertid vejen for, at søstjerner er kommet på listerne og nu kan være en foderingrediens.
Ud over de konkrete resultater er der videre perspektiver i STARPRO. Nye og bæredygtige marine proteinkilder er sat konkret på dagsordenen. Med fabrikken i Kaastrup er der en reel og virkelighedsnær base for afprøvning af andre marine proteinkilder som foderingrediens, fx tang og fiskeafskær.
”Det har været meget oplivende at se, hvordan et problem – søstjernerne – er blevet vendt til at være en ressource. Det er et perspektiv, vi kan bruge på andre udfordringer i vores kystnære farvande, f.eks. invasive arter som stillehavsøsters," siger Jens Kjerulf Petersen.