Printkort med strømomformer (fra DTU Elektro). De magnetiske komponenter udgør i dag den største del af kredsløbet.

Tre bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond til fysikforskere

torsdag 23 maj 19

Kontakt

Cathrine Frandsen
Professor
DTU Fysik
45 25 31 67

Kontakt

Jakob Schiøtz
Professor
DTU Fysik
45 25 32 28

Kontakt

Thomas Olsen
Lektor
DTU Fysik
45 25 31 80
Cathrine Frandsen, Jakob Schiøtz og Thomas Olsen har netop modtaget midler til banebrydende ny forskning fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Danmarks Frie Forskningsfond har i maj uddelt 753 mio. kr. til excellent ny - og ofte risikofyldt - forskning. Tre af modtagerne er fra DTU Fysik, Cathrine Frandsen, Jakob Schiøtz og Thomas Olsen. 

Mindre opladere til mobiltelefoner

Cathrine Frandsen har modtaget 6,1 millioner kr. til at udvikle magnetiske komponenter, der kan reducere størrelsen af strømomformere i eksempelvis opladere til mobiltelefoner og tablets.

”I dag er de magnetiske komponenter i opladere næsten klodset store i forhold til andre elektriske kredsløbskomponenter. For at få mindre, hurtigere, og ikke mindst mere miljøvenlige strømomformere vil vi i dette projekt udvikle nye typer af komponenter, hvor nye magnetiske materialer integreres i mikrofabrikerede kredsløb. Hvis vi lykkes med projektet, så vil det være en helt ny måde at lave magnetiske komponenter på, og vil betyde, at eksempelvis en mobiloplader vil fylde 1/10 af sin nuværende størrelse og bruge 7% mindre strøm,” siger Cathrine Frandsen.

Projektet kombinerer ekspertise fra DTU Fysik, DTU Elektro og DTU Nanolab, ligesom det omfatter samarbejde med udenlandske forskere.

Automatiserede metoder til billedgenkendelse

Jakob Schiøtz har modtaget 6 millioner kr. til at udvikle automatiserede metoder til billedgenkendelse anvendt på elektronmikroskopi, så dataanalysen kan automatiseres.

”Jeg forventer, at vi i løbet af projektperioden udvikler metoder, som vil blive et vigtigt analyseværktøj overalt hvor der arbejdes med elektronmikroskopi med atomar opløsning. De mest umiddelbare anvendelser er inden for udvikling af nye materialer til energisektoren,” siger Jakob.

Projektet udføres i samarbejde med to nordamerikanske firmaer der producerer software og udstyr til mikroskopi, samt det danske firma Haldor Topsøe A/S, som er afhængig af elektronmikroskopi til udvikling af katalysatorer.

Ferroelektrisk materiale og to-dimensionelt metal

Thomas Olsen har modtaget 2,8 millioner kr. til at afkode den mekanisme, der er ansvarlig for tilstedeværelsen af ladede domænevægge i ferroelektriske materialer. Sådanne domænevægge er rutinemæssigt observeret i eksperimenter, men burde ikke kunne eksistere ifølge grundlæggende elektrostatik.

”Vi vil anvende kvantemekaniske computersimuleringer til at forstå dette paradoks og opstille en mikroskopisk model for hvordan sådanne domænevægge dannes og stabiliseres. Domænevægge spiller en afgørende rolle for ferroelektriske materialers egenskaber og en fuld forståelse af disse vil åbne nye muligheder for at designe særlige materialeegenskaber”, siger Thomas Olsen.

Projektet vil først og fremmest besvare fundamentale spørgsmål angående ladede domænevægges eksistens og stabilitet. Men derudover kan en ladet domænevæg betragtes som et perfekt to-dimensionalt metal og almindelige ferroelekriske materialer muliggør således studier af fysikken i lav-dimensionale metaller.

Fakta

Mindre opladere til mobiltelefoner

I projektet deltager Cathrine Frandsen og Matti Knaapila, DTU Fysik, Ziwei Ouyang, DTU Elektro og Marco Beleggia og Anders Michael Jørgensen, DTU Nanolab.

Automatiserede metoder til billedgenkendelse

I projektet deltager Jakob Schiøtz fra DTU Fysik og Thomas Willum Hansen og Jakob Birkedal Wagner fra DTU Nanolab.

Ferroelektrisk materiale og to-dimensionelt metal

I projektet deltager Thomas Olsen og Hugh Simons fra DTU Fysik.