Rumforskning

DTU-forskere er ”tættere end nogensinde før” på at bevise, at der har været liv på Mars

Leopardplettede aflejringer i forstenet mudder på Mars kan være efterladt af levende organismer. Men for at være helt sikre, må vi have prøverne ned på Jorden, skriver forskere fra DTU og NASA i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Mars-roveren Perseverance ses på Mars, hvor den holder sit PIXL-kamerasystem op i vejret på en robotarm — Robotkøretøjet Perseverance har ledt efter tidligere liv på Mars siden 2020. PIXL-instrumentet øverst på robotten er udviklet i samarbejde med DTU Space. Foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS

onsdag 10 september 2025

Simon Koefoed Toft

I fem år har NASA’s Mars-rover Perseverance kørt rundt på den røde planet med udstyr fra DTU ombord. Ved hjælp af avancerede instrumenter og kameraer leder den efter tegn på tidligere liv.

Og måske har den allerede fundet dem. I en artikel udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature, viser et forskerhold med flere DTU’ere iblandt, at Perseverance ved hjælp af sit PIXL-instrument har fundet kemiske forbindelser, som vi typisk forbinder med biologisk liv.

Det er ikke et definitivt bevis for, at der har været liv på Mars, siger professor ved DTU Space John Leif Jørgensen, som har bidraget central teknologi til PIXL og er medforfatter til artiklen. Men det er tættere på end nogensinde før, mener han:

"Hvis de samme fund var gjort her på Jorden, ville man entydigt sige, at det var spor efter meget tidligt liv milliarder af år tilbage i tiden. Men fordi det er på Mars, hvor der jo ikke kendes liv i dag, kan vi ikke med 100 procent sikkerhed sige, at dette er et bevis på tidligere liv på Mars. Men vi kan sige, at vi ikke har kunnet finde andre forklaringer på vores data, end at der har været liv på Mars," siger John Leif Jørgensen.

De opsigtsvækkende fund har været omtalt tidligere, men er nu analyseret yderligere og publiceret i Nature, der regnes for at være blandt de mest anerkendte, fagfællebedømte videnskabelige tidsskrifter i verden.

Og det vil sætte gang i en større debat i videnskabelige kredse, forudser John Leif Jørgensen:

"Denne slags opdagelser kan virkelig skabe røre, for hvis der har været liv på Mars, udfordrer det jo hele vores forståelse af universet. Vores resultater er allerede fagfællebedømte, men vi inviterer selvfølgelig alle med indsigt i feltet til at gå åbent og kritisk til det. Det er jo videnskabens natur, at vi stiller spørgsmål til hinandens arbejde.”

Fakta

Om DTU’s bidrag

DTU Space har spillet en central rolle i udviklingen af det det avancerede PIXL-instrument, som er monteret på spidsen af Perseverance’ robotarm. Det er PIXL, der er blevet brugt til at undersøge og analysere de kemiske forbindelser i Jezero-krateret.

DTU-forskere har arbejdet tæt sammen med NASAs Jet Propulsion Laboratory om at designe og bygge PIXL-instrumentet og leveret flere af undersystemerne:

Det hyperspektrale kamera, som kan ”se” både ultraviolet, synligt og infrarødt lys. Kameraet bruges til at give visuel kontekst til de øvrige instrumenter, til at bestemme den geologiske sammensætning af stenarterne, til at måle kornstørrelser og til at udpege de målområder, røntgenmikroskopet skal skanne.
De to strukturerede lasere, der sammen med kontekst-kameraet præcist måler afstanden til målet.
Det ultrapræcise navigationssystem ”Terrain Relative Navigation”, der bruger kamerasystemet til blandt andet at sikre, at PIXL skanner det ønskede område og ikke kolliderer med de ujævne klipper.

Alle tre systemer er nøgleteknologier, som PIXL ikke kan fungere uden.

DTU’s forskere foretager alle billedfortolkninger fra systemerne og har dermed spillet en fundamental rolle i at forstå dataene, som den nye videnskabelige artikel bygger på.

Hjem til Jorden

De lovende kemiske signaturer er fundet på en klippe i et nu udtørret floddelta, der løb ud i et krater på Mars kaldet Jezero.

Ved flodens bred har man fundet fossilt materiale indlejret i forstenet mudder, som indeholder elementer, der her på Jorden ville tolkes som tegn på, at der har været mikroorganismer til stede.

Det er disse kemiske forbindelser af blandt andet ilt, organisk kulstof, hydrogen og fosfor, som forskerne i artiklen kalder for ”potentielle biosignaturer” – altså efterladenskaber fra biologisk liv.

Det store spørgsmål er så, om der kan findes andre forklaringer på, hvordan netop disse kemiske forbindelser kan være havnet ved den udtørrede flodbred:

”Forskerholdet har ledt intensivt efter en ikke-biologisk proces, der kan forklare det, vi har set på Mars. Men det er foreløbigt ikke lykkedes at nå frem til en plausibel forklaring, der ikke involverer liv,” siger John Leif Jørgensen

Men for med sikkerhed at kunne slå fast, om stofferne strammer fra levende organismer, og fastslå deres alder, er vi nødt til at kunne undersøge dem til bunds i et laboratorie:

"Det kan vi kun afgøre helt, hvis vi får de indsamlede prøver fra Mars ned til Jorden for yderligere undersøgelser. Derfor har NASA foreslået missionen Mars Sample Return, som vi også bidrager til, og som netop skal få vores prøver tilbage til Jorden. Vi er altså tættere på et definitivt svar end nogensinde før,” vurderer John Leif Jørgensen.

Mars Sample Return-missionen er ikke endeligt godkendt, men planlægges i samarbejde mellem NASA og det europæiske rumagentur ESA.

Find hele den videnskabelige artikel i Nature og DTU Orbit.

Kontakt

John Leif Jørgensen Professor og afdelingsleder for Måling og instrumentering Institut for Rumforskning og Rumteknologi jlj@space.dtu.dk

David Arge Klevang Lektor Institut for Rumforskning og Rumteknologi Telefon: 45253609 dakp@dtu.dk