Han har afkodet bakteriernes hemmelighed: Det gælder om at have meget klare mål for sig selv

Kursskifte

Faktisk var antibiotikaresistens omdrejningspunktet for Morten Sommers tidlige karriere. Men fokus blev flyttet til udvikling af effektive antibiotikabehandlinger. For i hans optik er det største problem ikke manglende viden om resistens, men at nogen skal udvikle ny medicin til at behandle infektioner, som er svære at få bugt med.

”Så det har jeg prøvet i to forskellige sammenhænge – både med en helt ny antibiotikateknologi, som er under udvikling, og som bliver testet i patienter nu, og med det nye antibiotikum til urinvejsinfektioner,” fortæller han.

FN’s verdenssundhedsorganisation, WHO, har for længst udpeget antibiotikaresistens som en af de største nuværende trusler mod verdensbefolkningens sundhed. Alligevel går det meget langsomt med at udvikle nye effektive antibiotika. Det skyldes bl.a., at prisen pr. kur – i modsætning til f.eks. kræftbehandlinger, som kan løbe op i mange hundrede tusind – er meget lav, og at de nye antibiotika ofte først bliver brugt, hvis alle andre typer ikke har nogen effekt.

”Det gør det meget svært lige nu for selskaber, der udvikler nye antibiotika, at tjene deres udviklingsomkostninger ind, selv hvis alt lykkes. Der er bare nogle ting, der ikke hænger sammen,” siger Morten Sommer.

”Jeg mener, at vi bør betragte ny antibiotika på linje med det at have et velfungerende brandvæsen. Frem for at betale pr. brand, der slukkes, så betaler vi brandvæsenet for at være klar, når der bliver brug for det. Denne model kunne med fordel implementeres for nye antibiotika.”

Heldigvis er nogle EU-lande allerede gået i den retning, fortæller han – men han mener, at USA også skal med på tanken, fordi det er så kæmpestort et marked.

At leve som en bakterie

Professorens virksomme liv kan i høj grad tilskrives, hvad han har lært dels af bakteriers måde at leve på, dels af menneskehedens store filosoffer – indsigter, som han lever efter og har beskrevet i bogen ’Det største i det mindste’, der udkom i efteråret 2024:

”Den handler om, hvordan man finder balancen mellem at have en retning i sit liv og samtidig være til stede i nuet. Og her kan vi lære af bakterierne, for de har et meget klart mål for sig selv – og samtidig kan de forholde sig til deres omstændigheder på en meget umiddelbar måde.”

Det handler grundlæggende om at investere tid og energi i at sætte klart definerede mål for sit liv, der flugter med ens grundlæggende værdier, forklarer han. Det vil nemlig udstikke den retning, man skal gå i, og vise, hvordan man skal agere i dagligdagen:

”Vi bliver jo tit påvirket rigtig meget af udefrakommende ting og andre folks meninger om, hvad man skal eller ikke skal, eller pres fra samfundet. Men hvis man er klar over sine egne værdier og mål, så kan man handle i retning af de mål i stedet.”

Det er vigtigt for Morten Sommer at understrege, at han ikke mener, at visse mål i sig selv er rigtige eller forkerte. De skal bare give mening for den person, der sætter dem.

Selv har professoren et dokument, som indeholder de værdier, han pejler efter – som bl.a. at leve på en måde, der er skånsom mod kloden, samt at prioritere tid med sin familie og sine nærmeste venner. Han reviderer det årligt, men kigger på det ugentligt for at kalibrere sin kurs.

Den øvelse har f.eks. fået ham til at droppe de ugentlige fodboldkampe med en flok venner for at frigive mere tid til familien. Fysisk aktivitet – som også er en værdi – fik han alligevel på andre måder, og for at pleje de nære venner inkluderede han dem i samvær med familien.

At leve bæredygtigt

Interessen for at give menneskeheden mulighed for at leve inden for de planetære grænser har faktisk fulgt Morten Sommer gennem hele hans karriere: fra de tidlige år, hvor han lavede en ph.d. om produktion af biobrændsel fra planterester, til i dag, hvor han f.eks. som medstifter af Matr Foods sælger kødalternativer, der kan hjælpe forbrugere med at spise mere plantebaseret.

Interessen for at leve skånsommere fik ham faktisk til at skrive bogen ’Er mit liv bæredygtigt?’, som udkom to måneder efter bogen om de lektier, bakterier kan lære os. Den giver et indblik i videnskaben bag bæredygtighedsvurderinger og beskriver, hvordan forbrugeres valg inden for transport, bolig, fødevarer og forbrug af f.eks. tøj og elektronik påvirker vores aftryk på planeten.

”Jeg synes selv, det er meget svært at hitte rede i, hvad der er vigtigst, hvis man vil gøre en forskel. Og hvis jeg synes det, på trods af at det er noget, jeg bruger meget tid på, så kan jeg kun forestille mig, at det må være endnu sværere for folk, der ikke engang arbejder med området,” forklarer Morten Sommer om bogen, der er lavet med hjælp fra kolleger på tværs af DTU som en oplysnings- og selvhjælpsbog uden ønske om at dømme folks valg:

”Jeg skriver ikke, at du skal gøre det her eller lade være med at køre i bil eller et eller andet – og jeg føler heller ikke, at man kan dømme andre folk for, hvad de gør.”

Bogen har dog ikke bare skabt stof til eftertanke hos forbrugere, men også vakt debat blandt forskere, fordi DTU-folkene bruger en anden regnemåde end den gængse til at vurdere belastningen ved fossildrevne biler versus elbiler. Med den er gevinsten ved elbiler ikke så stor som ved andre beregninger.

Det ærgrer Morten Sommer, hvis debatten om metoden kommer til at skygge for, at forskere på de store linjer generelt er enige om, hvordan man drejer sit liv i en mere bæredygtig retning:

”Jeg synes, det er vigtigt, at folk ved, hvad deres handlinger har af konsekvenser, så man ikke sidder med en idé om, at det ikke gør nogen forskel, om jeg gør det ene eller det andet. Det gør en forskel!” understreger han.