Internetkabler på havbunden sladrer om spøgelsesskibe

Kan registrere skibets vibrationer

Hidtil har man primært overvåget mørke skibe med satellitter, kystradarer og droner, men nu er Kristian Aalling Sørensen og hans kolleger som nogle af de første i verden begyndt at bruge en ny metode – nemlig fiberkabler på havbunden, der bruges til telekommunikation.

Når et skib sejler over et fiberkabel, så sender det vibrationer ned gennem vandet, og det kan faktisk registreres på fiberkablerne helt nede på bunden.

Det fungerer ved, at forskerne på land opstiller en lille boks for enden af fiberkablet, der sender en elektromagnetisk puls gennem kablet. Den puls kan aflæse vibrationerne fra et skib. Det kan også omsættes til lyd, så forskerne endda kan høre, hvor stort skibet er. Det kan bruges til at kvalificere, om det er en lille fiskekutter eller et stort krigsskib, der sejler forbi.

Da forskerne udelukkende bruger fiberkablet til at sende elektromagnetiske pulse igennem, kan de på ingen måde spionere på den kommunikation, der bliver sendt gennem internetkablerne.
Indtil nu har Kristian Aalling Sørensen og hans kolleger kun testet det på et enkelt fiberkabel fra Færøerne, men i princippet vil man kunne brede det ud til alle de mange fiberkabler, der krydser vores havbund.

Øjeblikkelig detektering

Fordelen er, at man øjeblikkeligt ved, når et skib sejler over kablet, hvorimod man med satellitter af og til skal vente timer eller dage på at få et billede af et specifikt område.

”Det er et kæmpe problem, hvis der er for meget forsinkelse, for så kan skibet allerede have gjort skade på f.eks. kritisk infrastruktur. Fiberkablerne giver os mulighed for at se et skib i det øjeblik, det sejler hen over, og vi får data med lysets hastighed,” siger Kristian Aalling Sørensen.

Ulempen er, at man kun kan se området lige over kablet. I smalle farvande går kablerne dog fra kyst til kyst og kan derfor i praksis fungere som en slags alarmklokke, der kan se alle mørke skibe, der sejler forbi f.eks. Bornholm eller gennem Øresund eller Kattegat. 

En anden begrænsning er, at signalet bliver svagere, jo længere det kommer fra land, ligesom det er kompliceret at analysere data fra fiberkablet.

”Der er virkelig meget støj på signalet, så det trækker tænder ud at analysere det, fordi det er så abstrakt,” siger Kristian Aalling Sørensen.

Mere finmasket net

I sig selv kan fiberkablerne ikke afsløre de usynlige skibe, men bliver de brugt i samspil med satellitter, radarer og droner, er det et nyttigt redskab, der gør nettet omkring de mørke skibe endnu mere finmasket. Ved at samle en masse spor sammen, kan forskerne til sidst afsløre, hvorfor det mørke skib ikke udsender et AIS-signal. Er der en naturlig forklaring, eller er der noget mistænkeligt over, at f.eks. et russisk containerskib pludselig befinder sig tæt på Grønlands kyst nær undersøiske kabler? 

”Vi har mange teknologier til overvågning, og det er vigtigt at inkorporere så mange af dem som muligt, fordi de alle giver os noget forskelligt. Nu har vi fået et nyt instrument i værktøjskassen,” siger Kristian Aalling Sørensen.

Selvom truslen fra dark ships har været stigende, så kan Rusland sagtens skrue op for den form for hybridkrig, forklarer Forsvarsakademiets Alexander With.

”Rusland har slet ikke anvendt hele den kapacitet, de har. De har sejlet rundt med spionskibe og kortlagt den undersøiske infrastruktur, og de ved udmærket, hvad der ligger hvor. Hvis de ville, kunne de virkelig sætte ind og lave kaos i den maritime infrastruktur, som vi er så afhængige af i Danmark,” siger han.

Men overvågning gør faktisk en forskel ifølge Alexander With.

”Hvis vi ikke overvåger dark ships, så kan de nemmere sejle over havbunden med ankeret på bunden og rive ting over, uden at det har konsekvenser. Når vi overvåger dem, så kan vi også se, hvad de spionerer imod – og efterfølgende overveje, om den infrastruktur er ordentligt beskyttet,” siger han.