Conflux Mentor Programme

Bliv mentor for en STEM-studerende

Hjælp den næste generation af DTU’ere med at blive klar til karrieren!  

Studenterorganisationen Conflux driver et non-profit mentorprogram støttet af DTU, hvor studerende matches med professionelle fra erhvervslivet.

 

I november sidste år lancerede Conflux tredje runde af mentorprogrammet for studerende inden for STEM-området. Der var omkring 190 matches og en fantastisk støtte fra DTU-alumner.

 

Nu forbereder de en ny runde, som lanceres i oktober 2022, og de leder efter nye mentorer fra alle tekniske områder. Vi vil derfor opfordre dig til at melde dig som mentor!

 

Alumner fra alle aldersgrupper er velkomne – især også dem med kun få års erhvervserfaring.

 

Mere om programmet

Mentorprogrammet varer fem måneder fra ultimo oktober 2022 til april 2023.

Forvent at der vil være omkring 3-6 møder i denne periode mellem dig og din mentee. Den nøjagtige tidsplan for disse møder er op til dig og din mentee at beslutte.

Programmet tilbyder også tre arrangementer:

  • Kick-off-event: Rammerne for jeres mentorforhold bliver fastlagt, og du og din mentee møder hinanden for første gang.
  • Mid-event: Sparring mellem mentorerne om programmet og relevante foredrag.
  • Afskeds-event: Afslutning af mentorforholdet, evaluering af programmet.

Mentorrollen er ubetalt; men du får alligevel meget ud af at være mentor:

  • Muligheden for at lære en af de dygtigste studerende inden for dit fagområde at kende
  • Ny indsigt, både fagligt og personligt, fra et nyt perspektiv
  • Styrk dine kompetencer i at lede og motivere andre
  • Et bredere netværk med potentielle fremtidige kolleger fra erhvervslivet
  • Støt corporate social responsibility

Bemærk at mentorprogrammet kører fuldt ud på engelsk - men selvfølgelig aftaler man selv i de enkelte mentorforhold, hvilket sprog man indbyrdes vil bruge.

Mentorprogrammet er en unik mulighed for at hjælpe STEM-studerende, og vi håber, at du vil være en del af det.

Tilmeld dig som mentor her

Conflux-teamet vil vende tilbage til dig så hurtigt som muligt.

Læs mere på www.conflux.dk.

Hvis du har yderligere spørgsmål til programmet, er du velkommen til at kontakte Natasha Graae Norsker på natashan@conflux.dk.