2.000 nye STEM-pladser: Danmarks interesser kommer i første række

Debatindlæg af DTU's rektor Anders Bjarklev. Bragt på Altinget den 10.09.2026 .

Regeringens ambition om at oprette 2000 nye bachelorstudiepladser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik – de såkaldte STEM-fag – har rod i en overordnet ambition om ”(…) at skabe nye muligheder for udvikling i hele Danmark”. Altså ikke i Vestdanmark eller Syddanmark særskilt, men nye muligheder for hele Danmark.

Ikke desto mindre var det præcis det ensidige regionale fokus, man kunne læse på Altinget forleden.

I debatindlægget ”Jyske topfolk: Skævvridning på uddannelsesområdet truer væksten i Danmark” argumenterer rektor ved Aarhus Universitet samt to jyske borgmestre og en regionsrådsformand for, at man bør veje op for en uddannelsesmæssig skævvridning mellem Vest- og Østdanmark ved at placere de nye studiepladser på Aarhus Universitet.

Det er en forenkling, der ser stort på Danmarks bedste. For at reducere debatten til et spørgsmål om, hvorvidt Jylland eller hovedstadsområdet får den største andel pladser, er at reducere en national mangel på STEM-kompetencer til en regional særinteresse.

Eftersom hele Danmark har brug for flere STEM-uddannede til at løse nogle af samfundets største udfordringer, og eftersom erhvervslivets efterspørgsel på tekniske kompetencer kun vil stige fremadrettet, bør de 2000 pladser oprettes lige netop der, hvor de vil blive søgt. Så de kan komme et samlet Danmark til gavn.

Ingeniøruddannelserne er populære

Et godt sted at starte er at spørge: Hvilke STEM-uddannelser er de mest søgte? Og hvilke dimittender kommer i arbejde?

Her kan civilingeniøruddannelsen fremhæves som et godt eksempel. For tredje år i træk er det landets mest søgte videregående uddannelse, og det betyder, at universiteterne i de store byer, inklusive Aarhus Universitet, igen i år har afvist kvalificerede førsteprioritets ansøgere på grund af begrænsede studiepladser.

På DTU, der kun uddanner ingeniører, var der f.eks. et rekordstort antal ansøgere i år. Men over 550 kvalificerede unge mennesker blev afvist i døren. Ikke på grund af manglende kapacitet. Ikke på grund af manglende kvalifikationer. Nej, simpelthen på grund af manglende studiepladser.

Del ikke beskæftigelsestal op i øst og vest

Ser vi på, hvem af de STEM-uddannede der kommer i arbejde, finder jeg det nødvendigt at vende tilbage til argumentationen i det føromtalte debatindlæg.

Her sammenligner afsenderne beskæftigelsen blandt Aarhus Universitets STEM-dimittender med beskæftigelsen hos den samlede gruppe af STEM-dimittender fra hovedstadsområdets universiteter.

I førstnævnte tilfælde ligger beskæftigelsen på 89 procent fire-seks år efter endt uddannelse, mens den i sidstnævnte tilfælde ligger 15 procentpoint lavere. Denne sammenligning af pærer og bananer bruges til at konkludere, at efterspørgslen på STEM-dimittender er større i Vestdanmark. Men det er næppe tilfældet.

For kigges der særskilt på STEM-dimittenderne fra hvert enkelt hovedstadsuniversitet, er billedet et andet. Beregninger på baggrund af de nyeste tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser for eksempel, at ledigheden for DTU’s dimittender ligger på blot 2,9 procent for dem, der afsluttede studierne i 2023. Det er landets laveste dimittendledighed blandt alle universiteter og viser os, at ingeniørerne er en faggruppe, der er rift om.

Ser vi på den samlede gruppe af ingeniører, er den landsgennemsnitlige ledighed også lav. Ifølge ingeniørforeningen IDA lå den på blot 3,8 % i april i år.

Dét er tal, man kan bruge til at fordele de 2000 STEM-pladser klogt. Tal, som viser en faggruppe, virksomhederne reelt efterspørger – uden at dele beskæftigelsen op i øst og vest.

Uddan der, hvor efterspørgslen er størst

Vil regeringen være sikker på, at den politiske ambition om 2000 flere STEM-pladser også munder ud i 2000 flere STEM-dimittender, er budskabet derfor klart:
Se bort fra regionale hensyn og uddan der, hvor efterspørgslen er størst.

Ligesom Aarhus Universitet har DTU selvsagt også en interesse i at få del i de nye studiepladser, men det skal ikke overskygge det fælles formål:
Nemlig, at Danmark har brug for flere STEM-kompetencer til at løfte på kritiske områder af national betydning - herunder grøn omstilling, digitalisering, kunstig intelligens, forsvar, sundhed og dansk konkurrenceevne.

Ingeniørerne er i dette debatindlæg trukket frem som et godt eksempel på en faggruppe, der er rift om.

Men budskabet gælder for alle de STEM-uddannelser i landet, hvor de unge ansøgere bliver afvist, og erhvervslivet efterspørger flere: Opret studiepladserne der! Med målet om at besætte hver eneste af dem - og i sidste ende komme Danmark til gavn.

Det andet vil være nytteløs værdipolitik. Og det er vi som samfund dårligt tjent med.