DTU til forsvarsministeren: Et robust forsvar kræver investeringer i højteknologisk forskning

Debatindlæg af Anders Bjarklev, rektor på DTU, og Christine Nellemann, prorektor på DTU. Indlægget er det andet i en serie af debatindlæg til udvalgte ministre i den nye regering, hvor DTU stiller skarpt på aktuelle, teknologiske dilemmaer, fremtidige forskningspotentialer og mulige løsninger. Det er bragt hos Science Report 01.09.26.

Et trecifret millionbeløb! Ifølge Børsen var det prisen for krypteringsvirksomheden Dencrypt, som her i august blev opkøbt af landets største forsvarsvirksomhed Terma. Dencrypt blev etableret i 2013, som en spinout fra forskningsmiljøet på Danmarks Tekniske Universitets (DTU), og er baseret på opfindelsen af dynamiske krypteringsnøgler, der bruges til at kryptere samtaler, videoopkald og beskeder på smartphones, tablets og computere.

Dencrypt er et fantastisk godt eksempel på, hvordan investering i teknisk forskning kan sikre udvikling af danske forsvarsteknologier, og hvor Danmark samtidig selv får glæde af forretningsdelen og arbejdspladserne.

Dencrypt viser også, at forsvar anno 2026 handler om højteknologi som kunstig intelligens, bioteknologi, cybersikkerhed, rumbaserede systemer, avancerede sensorer og meget mere.

Højteknologi kræver elitemiljøer

Det er teknologi, der kun bliver til morgendagens forsvarsteknologiske løsninger, hvis man udnytter højtuddannede eksperter, der har deres daglige gang i solide teknologiske eliteforskningsmiljøer. Det skal være miljøer, hvor man har kultiveret evnen til at innovere, for udvikling af højteknologiske løsninger sker omtrent aldrig, fordi man snubler sidelæns ind i et laboratorium med et vilkårligt eksperiment.

Det er afgørende, at eksperterne har adgang til en udbygget infrastruktur af højteknologiske laboratorier. Det kan bl.a. kræve avancerede renrum til udvikling af kvanteteknologi, hvor luften er så ren, at der kun findes 352 partikler per kubikmeter luft mod de normalt 35,2 mio. partikler per kubikmeter luft. Eller det kræver en kæmpe testfacilitet , hvor vægge, gulv og loft er beklædt med materialer, der bremser alle udefrakommende radiobølger, så man kan lave avancerede målinger af antenner.

Danmark har med DTU en forlomme inden for teknisk videnskab. Her findes både eksperterne, det innovative eliteforskningsmiljø og laboratorierne, og det hele kan udnyttes endnu mere målrettet til udvikling af og rådgivning om forsvarsteknologi.

Forsvaret kan stå på skuldrene af vores viden

Vi er i gang. I sommer kunne DTU sammen med Forsvarets Efterretningstjeneste og Industriens Fond præsentere et nyt innovationssamarbejde , der skal accelerere test og udvikling af teknologier, der kan beskytte landet.

Men DTU har kapacitet til langt flere samarbejder med Forsvaret og forsvarsteknologiske virksomheder. Nye projekter om forsvarsteknologi vil stå på skuldrene af den viden og de kompetencer, der er opbygget i vores forskningsmiljøer. Det er også på skuldrene af disse miljøer, at DTU kan støtte Forsvaret gennem forskningsbaseret myndighedsrådgivning. Og det er på skuldrene af vores erfaringer med mere end tusinde industrisamarbejder om året (i 2025 var der tale om 1.995 industrisamarbejder), at DTU er rutinerede med at arbejde i et fortroligt rum.

Lad derfor vores viden og erfaringer komme Danmark endnu mere til gode, så vi kan bidrage med teknologi, der beskytter danskernes territorium og afværger angreb og spionage. Prioritér investeringer i højteknologisk forskning. Brug os.