Jorden under vores afgrøder, under vores skove, i vores haver, i parker, alle steder, er levende. Den er fyldt med især bakterier og skimmelsvampe, der kommunikerer med hinanden og med planterødder, bl.a. ved at producere og sende små molekyler, signalstoffer. De har deres eget samfund, som vi normalt ikke er en del af, fordi det er usynligt for det blotte øje.
Men på Viborg Gymnasium er det nu muligt at opleve det i en skala, hvor man tydeligt kan se hver en indbygger i det komplekse underjordiske samfund.
Kunstværket Levende jord (2025) af billedkunstneren Amalie Smith består nemlig af et stort terrazzogulv på hele 252 kvadratmeter med indlagte terrakotta-elementer, som gengiver bakterier, molekyler og de planterødder, som de lever iblandt, i en skala på 1:10.000.
Professor Lone Gram fra DTU Bioengineering og hendes kolleger fra grundforskningscentret CeMiSt (Center for Mikrobial Secondary Metabolites) har bidraget til værket ved at dele deres fagviden om bakterier og deres sekundære metabolitter (de molekyler, som bakterierne bl.a. bruger til at kommunikere) med Amalie Smith, og professoren er både blevet klogere på sin egen forskning, på kunst og på formidling undervejs.
”Mine samtaler med Amalie Smith har fået mig til at indse, at forskeres og kunstneres arbejdsprocesser minder meget om hinanden. Udefra kan det ligne forvirring, når man indsamler data i begyndelsen af et forskningsprojekt på samme måde, som når kunstneren indsamler inspiration, men langsomt begynder det at give mening, projektet får en form og en retning, og man kan sætte ord på, hvad man leder efter,” forklarer hun og fortsætter:
”Det har været givende at opleve, hvordan naturvidenskab kan blive formidlet på en måde, der er både fantastisk smuk, men også skabt af en kunstner, der virkelig interesserer sig for og forstår sig på naturvidenskab, for det gør Amalie Smith.”