DTU har gennem en årrække arbejdet målrettet på at sikre lige muligheder for alle for dermed at kunne tiltrække de bedste talenter, uanset køn.
Det afspejler sig i de seneste tal for ph.d.-studerende. Mens den samlede andel af kvindelige ph.d.-studerende har ligget stabilt på 35-37% siden 2008, viser det foreløbige tal for 2025, at 43% af de nystartede ph.d.-studerende er kvinder.
”Det er en succes, fordi det skaber bedre forskningsmiljøer, samtidig med at talentmassen øges,” siger Camilla Rygaard-Hjalsted, dekan for bæredygtighed, diversitet, inklusion og talentudvikling.
Forskningsexcellence er udgangspunktet
For DTU’s direktion er det en prioriteret opgave at tiltrække de dygtigste talenter, uanset køn og baggrund. Meget af arbejdet foregår lokalt på institutterne, som f.eks. på DTU Compute.
Matematik, statistik og computervidenskab har traditionelt været forskningsfelter med mange mænd, men det er ved at ændre sig. Det ses bl.a. på DTU Compute, hvor andelen af kvindelige ph.d.-studerende er gået fra 18% i 2021 til 41% i 2024.
På DTU Compute er diversitet og inklusion faste emner på dagsordenen i mange af instituttets aktiviteter – f.eks. har man etableret en kontaktpersonordning, hvor alle ansatte kan henvende sig, hvis de har oplevet forskelsbehandling eller sexisme.
”Alene det at sætte emnet på dagsordenen har givet en anden opmærksomhed,” siger Sabrina Spangsdorf, ph.d.-koordinator og head of diversity og fortsætter:
”Dybest set er det en kulturforandring, vi er i gang med. Der er nogle stereotyper om, at computing er en mandsdomineret kultur, hvor kvinder måske tænker over, om de vil passe ind. Så vi forsøger at synliggøre, at vi ikke lever op til den fordom.”
For Sabrina Spangsdorf handler det ikke om, at instituttet skal nå en bestemt kvote.
”Vores udgangspunkt er at levere forskning og undervisning af høj kvalitet, og vi kan ikke lave god forskning, når vi bliver for ensartet en gruppe. Forskningen viser, at jo mere diversitet man har i sin forskergruppe, jo større sandsynlighed er der for, at man får andre perspektiver med, så forskningen bliver mere kvalificeret og værdifuld,” siger Sabrina Spangsdorf.
Lærer bedst, når man frit kan stille spørgsmål
Chiara-Marie Zok er i gang med sin ph.d. på DTU Compute i sektionen Cybersecurity Engineering. En sektion, der er gået fra at have tre kvindelige ansatte i 2022 til i dag at have 13 kvinder.
Da Chiara-Marie Zok tog sin kandidatuddannelse på et andet universitet, var de under 10% kvinder, og hun har tidligere haft et deltidsjob som softwareingeniør, hvor der var meget få kvinder i hendes team.
”Jeg oplevede mange sexistiske jokes og følte ofte, at ingen lyttede til mig. Så det var vigtigt for mig at vælge en forskningsgruppe, hvor jeg ikke ville være den eneste kvinde,” siger Chiara-Marie Zok og tilføjer:
”Som ph.d.-studerende er det vigtigt, at man føler sig tryg nok til at stille spørgsmål. Det gør, at man kan lære og udvikle sig meget hurtigere. Og det kan være svært, hvis man er i et arbejdsmiljø som eneste kvinde,” siger hun.
Halvandet år inde i sit ph.d.-projekt føler Chiara-Marie Zok sig set – og hørt – af sine kolleger på DTU Compute.
”Vores sektionsleder taler ofte om diversitet på vores sektionsmøder, og han siger altid, at hvis vi kvinder oplever noget upassende eller vil vende noget, så er hans dør altid åben. Og det føles virkelig som om, han mener det,” siger hun.
Accepterer ingen form for sexisme
I 2024 udkom en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, der bl.a. pegede på, at fagmiljøer med en lav andel af kvinder er særligt udsat for sexistiske hændelser, og at det mindsker sandsynligheden for, at kvindelige ph.d.-studerende fortsætter i forskersporet på universiteterne, efter de har taget deres ph.d.
”DTU har set med store alvor på rapporten og det er vigtigt for mig at understrege, at DTU ikke accepterer nogen form for sexisme. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en god og tryg arbejdskultur for alle,” siger Camilla Rygaard-Hjalsted.
DTU har f.eks. oprettet en ph.d.-vejlederuddannelse, der bl.a. skal sørge for, at ph.d.-vejledere har fokus på trivsel på arbejdspladsen. Det skal være med til at give ph.d.-studerende en bedre start på deres forskerkarrierer.
Selv om kønsbalancen så småt er ved at ændre sig på DTU, er Camilla Rygaard-Hjalsted bevidst om, at der stadig ligger meget arbejde forude.
”Det er vigtigt at understrege, at vi på ingen måde er i mål endnu. Men når vi på de enkelte institutter begynder at nå en kritisk masse på over 30% af det underrepræsenterede køn, som forskningen viser er nødvendig for at tiltrække og fastholde flere kvinder, så går det den rette vej. Og vi vil fortsat gøre alt for at sikre, at DTU er et godt sted at arbejde for alle der kan og vil,” siger Camilla Rygaard-Hjalsted.
