Forsvarsteknologi
DTU-forskere udvikler avancerede overvågningssystemer til både, der kan afsløre suspekt aktivitet under havets overflade. De vil kunne styrke Danmarks evne til at afværge og efterforske angreb på kritisk infrastruktur og afsløre forsøg på spionage.
Kortene stykkes sammen af data, som bådene indsamler med dels en såkaldt lidar-laser, der scanner alt over vandet, og dels en sonar, der ved at udsende lydbølger kan kortlægge havbundens udformning.
Fordi kortene indeholder geodata (altså information, der knytter sig til de fysiske omgivelser – f.eks. havbundens topografi og pejlemærker på land), kan fartøjerne navigere efter dem, selv hvis nogen f.eks. forstyrrer de GPS-signaler, som de normalt bruger til navigation.
Forskerne har bl.a. i Københavns Sydhavn efterprøvet, at fartøjerne kan generere de ønskede kort, fortæller Roberto Galeazzi:
”Som et pilotforsøg var kollegaer på DTU Aqua ude med udstyret på baggrund af en henvendelse fra Københavns Kommune, som gerne ville have hjælp til at scanne nogle af sidekanalerne i havnen. Kommunen ville nemlig gerne have afdækket lokationen af nogle gamle udløb.”
Afprøvningen, som fandt sted i november 2023, leverede et kort over alle rørene i meget højere opløsning end de eksisterende kort, men endnu vigtigere for forskerne viste testen, at deres idé fungerer i virkeligheden.
”Vi ville se, om vores sensorplatform var egnet til at integrere data fra både lidaren og sonaren til at lave de her havbund-til-himmel-kort, og det fik vi bevist,” siger Roberto Galeazzi.
Samtidig med at forskerne arbejder på at optimere fartøjernes dataindsamlingsgrej, udvikler de sammen med kolleger fra Aalborg Universitet en softwareløsning til overvågningssystemet. Løsningen skal garantere, at fartøjerne på sikker vis indbyrdes kan udveksle data, så de ved, hvornår de skal reagere på noget, der er uden for normalen.
Den nye software skal også gøre det muligt at sende de indsamlede data til et fælles depot i ’skyen’, hvor menneskelige operatører kan bruge dem til at beslutte, hvordan man ud fra det samlede billede skal håndtere en potentiel trussel. Det kunne f.eks. være at sikre det pågældende område, indhente yderligere oplysninger om truslen eller indsætte enheder, der kan neutralisere truslen.
Roberto Galeazzi drømmer om på sigt at kunne udvikle konceptet til et fuldt autonomt system, hvor flere fartøjer i fællesskab kontinuerligt patruljerer havet på jagt efter suspekte genstande eller aktiviteter:
”Det vil sætte en ny standard for kontinuerlig maritim overvågning og styrke vores forsvarssikkerhed betragteligt ved at give menneskelige operatører den viden, de behøver for at kunne handle hurtigt, præcist og sikkert.”
Selvom det igangværende projekt er målrettet overvågning af fjendtlig aktivitet, kan systemet også bruges til f.eks. miljømonitorering i særligt beskyttede områder.
”For hvis nogen udleder forurening i et Natura 2000-område, gælder det selvfølgelig om, at vi opdager det hurtigst muligt, så vi kan få inddæmmet forureningen og undgå, at vi ødelægger naturen mere, end vi allerede har gjort. Så i den forstand er teknologien ’dual-use’,” forklarer Roberto Galeazzi.
Dual-use er en samlebetegnelse for emner eller teknologier, der kan benyttes til civile formål, men også til forsvar.
Det autonome overvågningssystem bliver udviklet i projektet MARESEC med deltagelse af forskere fra DTU og Aalborg Universitet samt de tre virksomheder Tuco Marine, der bygger både samt UVision og Teledyne Marine, som begge udvikler sensorudstyr. Projektet bliver gennemført med en bevilling fra Nationalt Forsvarsteknologisk Center.
Derudover har fire kandidatstuderende arbejdet på projektet som en del af deres specialer. De har bl.a. arbejdet på at integrationen af de forskellige sensorteknologier. En er nu ansat som videnskabelig assistent i projektet.
Projektet løber frem til marts 2026, hvor partnerne forventer at have prototyper på systemets hardware- og softwaredel klar.
Fakta
Godt 70 pct. af vores klode er dækket af vand, og det danske søterritorium alene strækker sig over cirka 105.000 km2. Verdenshavene er anslået til samlet set at rumme mere end 1,3 mia. km3 vand.
Det er altså en mægtig opgave at holde øje med, om alt er, som det skal være i dybet, der bl.a. indeholder kritisk infrastruktur i form af f.eks. undersøiske strøm- og kommunikationskabler, gasrørledninger og havvindmølleparker.
Fakta
Det autonome overvågningssystem bliver udviklet i projektet MARESEC med deltagelse af forskere fra DTU og Aalborg Universitet samt de tre virksomheder Tuco Marine, der bygger både, samt UVision og Teledyne Marine, som begge udvikler sensorudstyr.
Projektet bliver gennemført med en bevilling fra Nationalt Forsvarsteknologisk Center.
Derudover har fire kandidatstuderende arbejdet på projektet som en del af deres specialer. De har bl.a. arbejdet på integrationen af de forskellige sensorteknologier. En er nu ansat som videnskabelig assistent i projektet.
Projektet løber frem til marts 2026, hvor partnerne forventer at have prototyper på systemets hardware- og softwaredel klar.
Roberto Galeazzi Gruppeleder, Lektor Institut for Elektroteknologi og Fotonik roga@dtu.dk