Hvad gør man, når teorien ikke passer på det, man observerer? Det spørgsmål har Clara Velte, der er tilknyttet DTU Construct, svaret på.
”Allerede da jeg var i gang med min kandidat, begyndte jeg at sætte spørgsmålstegn ved den gældende grundteori om turbulens. Jeg kunne simpelthen ikke få den til at passe på de forsøg, jeg udførte, så da jeg tog min ph.d., satte jeg mig for at formulere en ny teori i samarbejde med bl.a. min daværende vejleder,” forklarer Clara Velte.
Sådan noget er omstændeligt og ikke bare noget, man gør på en dag. Og for virkelig at kunne forstå, hvorfor det er banebrydende, skal vi dykke ned i den forældede grundteori. Men først skal vi forstå, hvad turbulens er.
”Turbulens er kaotiske eller pludselige hvirvler, der opstår i væske og gas. Når et fly møder turbulens i luften, vil lufthvirvlerne konstant skubbe flyet lidt ud af kurs, og det er det, flypassagerer oplever som rystelser,” forklarer Clara Velte.
Den forældede grundteori går ud på, at hvirvlerne, som udgør turbulensen, udvikler sig fra store til små, og at de små hvirvler ikke længere påvirkes af de store. Men ifølge Clara Veltes forskning fortsætter alle hvirvlerne i turbulensen med at påvirke hinanden.
Ny teori, nye forskningsmuligheder
Clara Velte har dedikeret en del af sin doktorafhandling til en revurdering af alle de koncepter og anomalier, som i sin tid fik hende til at tvivle på den gamle teori.
”Jeg har med udgangspunkt i de styrende ligninger og grundlæggende symmetrier kunnet forklare disse klassiske koncepter og anomalier, og nu passer alt med den revurderede teori. Så nu handler det for mig og mine kolleger om at bygge videre på det, vi nu ved om turbulens. For med bedre teori kommer bedre forudsigelse af f.eks. turbulens i luft og vand,” forklarer hun.
En bedre forudsigelse af turbulens kan give sikrere flyrejser, men den nye viden kan også bruges til f.eks. at forudsige blodets bevægelse i vores kroppe. Mulighederne er mange.
