Fakta
Den digitale diplomingeniøruddannelse i Maskinteknik
På den digitale diplomingeniøruddannelse Maskinteknik, lærer man at kombinere ingeniørfaglighed og designkompetencer, så man kan være med til at udvikle fremtidens bæredygtige produkter.
Det digitale studieliv giver de studerende friheden til at studere der, hvor de bor, og uddannelsen gør den enkelte klar til at designe løsninger, der gør en forskel.
Fra hospitaler til energiøer – samfundet har brug for løsninger, som hjælper både mennesker og planeten. Som studerende på Maskinteknik lærer man, hvordan man kan designe effektive, brugervenlige og bæredygtige produkter fra bunden.
På studiet dykker de studerende ned i alle de elementer, der udgør et godt produkt. Det betyder, at de bliver eksperter i materialer, produktion, mekanisk teknologi og produktudvikling, så de kan være med til at designe optimale ingeniørløsninger.
Der er vinteroptag på den digitale diplomingeniøruddannelse i Maskinteknik, og ansøgningsfristen er d. 1. december 2025.
Læs mere om uddannelsen via dette link.