Bæredygtigt byggeri

Milliardbevilling til grøn omstilling af det byggede miljø

Med en rekordstor forskningsbevilling fra Villum Fonden styrker Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet indsatsen for en mere bæredygtig byggesektor. De fire universiteter skal i en historisk forskningsindsats skabe ny viden, der kan gøre en afgørende forskel for vores klima, miljø og biodiversitet.

Luftfoto af byområde med huse, veje og jernbane
 Stor forskningsbevilling skal støtte den grønne omstilling af byggeriet. Foto: Istock/Westersoe

Fakta

  • Officiel start: 1. januar 2026
  • Budget: 1 milliard kroner over ti år (2026–2035).
  • Midtvejsevaluering: Efter 4-5 år evalueres indsatsen for fortsat støtte.
  • Partnere: Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet.
  • Formål: Kapacitetsopbyggelse inden for forskning og uddannelse, som gør Danmark førende i Europa på grønt byggeri.
  • Omfatter: Forskning, fælles uddannelsesinitiativer, rekruttering af internationale talenter, industrisamarbejde, internationalt netværk m.m.

Fakta

1. Vurdering af bæredygtighed
Dette forskningsfelt udvikler nye metoder til at vurdere klima- og miljøbelastningen og ressourceforbruget af bygninger og infrastruktur. Målet er at skabe præcise og dynamiske modeller, der kan guide branchen i at opfylde absolutte bæredygtighedsmål og hjælpe beslutningstagere.
Kontaktperson: Professor Harpa Birgisdottir, Aalborg Universitet: hbi@build.aau.dk, 51 90 48 45

2. Design for regenerering, cirkularitet og lang levetid
Hvordan bygger man noget, der både holder længere og kan genbruges, når tiden er inde? Under dette forskningsfelt udvikles nye designmetoder, der kombinerer cirkulær økonomi, bæredygtigt materialevalg og digital teknologi. Det betyder byggeri, der er skabt til genbrug og tilpasset et lavemissionssamfund, gerne uden at gå på kompromis med kvalitet, holdbarhed eller æstetik.
Kontaktperson: Professor Steffen Petersen, Aarhus Universitet: stp@cae.au.dk
41 89 33 47

3. Klimavenlige og robuste byggematerialer
31 procent af verdens materialeforbrug stammer fra byggesektoren. Forskerne under dette forskningsfelt arbejder på at udvikle og afprøve nye, klimavenlige byggematerialer. Det kan være byggematerialer udviklet fra genbrugte ressourcer. Eller det kan være nye regenerative materialer med langt lavere CO2-aftryk, som samtidig bevarer styrke og holdbarhed.
Kontaktperson: Professor Lisbeth M. Ottosen, Danmarks Tekniske Universitet: limo@dtu.dk, 45 25 22 60 / 51 50 00 40

4. Digitalisering og automatisering
Digitalisering og automatisering er allerede i dag godt i gang med at revolutionere byggeriet. Dette felt udforsker alt fra kunstig intelligens over robotmontage til 3D-print – metoder, der kan være med til at gøre nybyggeri, renovering og nedrivning mere ressourceeffektivt.
Kontaktperson: Lektor Roberto Naboni, Syddansk Universitet: ron@iti.sdu.dk
65 50 75 21

5. Klimarobust og tilpasningsdygtig infrastruktur
Klimaforandringer betyder flere storme, skybrud og oversvømmelser. Her udvikles metoder og teknologier til at gøre veje, broer, havne og kystbeskyttelse mere modstandsdygtige – blandt andet gennem naturbaserede løsninger, opgradering, avanceret overvågning og optimerede beredskabsstrategier.
Kontaktperson: Professor Erik Damgaard Christensen, Danmarks Tekniske Universitet: edch@dtu.dk, 45 25 13 98 / 40 21 91 84

6. Tilstrækkelighed, trivsel og energieffektivitet
Byggeri i en mere bæredygtig verden handler ikke kun om reduktion af CO2-udledning. Det handler også om, hvordan bygninger påvirker menneskers sundhed og trivsel og imødekommer faktiske behov. Dette felt kombinerer nye principper for ”tilstrækkelighed” med forskning i energiforbrug, indeklima og komfort – så vi kan bo og arbejde sundt og trygt med færre ressourcer.
Kontaktperson: Professor Kirsten Gram-Hanssen, Aalborg Universitet: kgh@build.aau.dk, 23 60 56 53

7. Forlængelse af levetiden for det byggede miljø
At bygge nyt er dyrt for klimaet. Derfor skal vi blive bedre til at renovere og opgradere det, vi allerede har. Under dette forskningsfelt udvikles metoder til at vurdere bygningers og konstruktioners tilstand, forudsige deres levetid, se på hensigtsmæssig ændring af brugsformål og mere bæredygtig renovering.
Kontaktperson: Professor Christos Georgakis, Aarhus Universitet: cg@cae.au.dk
51 15 74 78