Som prorektor på DTU og formand for Etisk Råd er Christine Nellemann vant til at tage livtag med store spørgsmål. Hun svarer her på, hvorfor forskning udgør en vigtig brik i at højne Europas sikkerhed, og hvad DTU skal bidrage med. For hvordan balancerer man Europas interesser på den ene side og risikoen for spionage på den anden?
Hvorfor ser du DTU være en del af løsningen på den situation, Europa står i netop nu?
De geopolitiske spændinger gør, at behovet for at beskytte Europa og de europæiske værdier fylder. Det samme gør behovet for at gøre os uafhængige af andre nationers hjælp, viden og teknologier. Er vi afhængige af andre, er vi samtidig også sårbare.
Som et af de førende tekniske universiteter i Europa har DTU ikke bare mulighed for at bidrage. Vi har pligt til det. Det er i alle henseender DTU’s opgave at komme med løsninger på samfundets største udfordringer, og det er derfor også DTU’s ansvar at bidrage til udviklingen af forsvarsteknologi, sikkerhedsteknologi og innovation, der kan skabe et uafhængigt og modstandsdygtigt Europa.
DTU udvikler bæredygtige løsninger til gavn for samfundet. Hvordan er det bæredygtigt at udvikle forsvarsteknologi?
Bæredygtighed er et begreb, der gennemstrømmer al aktivitet på DTU. Det gælder den miljømæssige bæredygtighed, hvor forskningen er med til at balancere brugen af jordens ressourcer og mindske udledningen af f.eks. CO2. Men det gælder også den sociale bæredygtighed, hvor forskningen medvirker til at skabe og opretholde samfund, der bygger på demokrati, lige muligheder og social retfærdighed.
Når DTU udvikler teknologier, der skal sikre, at Europa kan forsvare sig selv og de demokratiske værdier, kontinentet står på, fremmer DTU samtidig den sociale bæredygtighed.
Betyder det, at DTU nu skal til at skabe helt nye forskningsmiljøer, der arbejder særskilt med forsvarsteknologi?
Nej, for vi arbejder allerede med kritiske teknologier, som både kan anvendes til civile og militære formål – på engelsk kaldet dual-use.
Dual-use gør sig gældende på oplagte områder som kvanteteknologi, cybersecurity og AI.
Når det kommer til områder som energi, fødevaresikkerhed og byggeri, har vi en opgave i at skabe robuste og modstandsdygtige systemer, der kan højne Europas beredskab og sikkerhed.
Øvelsen bliver derfor ikke at oprette nye forskningsmiljøer, der særskilt udvikler forsvarsteknologi, men derimod at skærpe fokusset på forsvar, beredskab og sikkerhed på de forskningsområder, der er relevante.
Gør DTU sig sårbar over for spionage ved at tale så åbent om emnet?
De stater, som er interesserede i at misbruge vores viden, ved allerede besked om forskningen. At tale åbent om et skærpet militært fokus på udvalgte forskningsområder kommer ikke til at ændre på det trusselsbillede, som allerede eksisterer. Gennem en konkret risikovurdering tager vi bestik af truslen om spionage på de enkelte forskningsområder, og dernæst vurderer vi risikoen fra gang til gang. Det sker, når en ny forsker ansættes inden for et kritisk forskningsområde – særligt hvis det er en forsker fra en nation uden for NATO-alliancen.
På plussiden mener jeg, at åben tale kan medføre samarbejder på tværs af landegrænser i Europa med potentiale til et langt større impact, end hvis vi lukker os om os selv.
Når man arbejder med teknologi, der har et dual-use-formål, er der risiko for kritik og etiske dilemmaer. Hvordan håndterer DTU det?
Det er altid vigtigt, vi har en åben og ærlig dialog med forskerne om de etiske dilemmaer, der kan opstå i løbet af et forskningsprojekt. Det er DTU’s opgave, i samarbejde med forskerne, at vurdere konsekvenser og risici.
Det er samtidig vigtigt, at vi har mod til at tage del i diskussionen i det offentlige rum – også før vi bliver spurgt. Hver gang nye teknologiske milepæle nås, opstår etiske problemstillinger, som universiteterne sjældent taler om. Det gælder ikke kun på forsvarsområdet, men på en lang række andre områder, f.eks. kunstig intelligens, hvor chatbots er blevet kritiseret for at være biased. Der så jeg gerne, at vi ikke blot leverer teknologien til samfundet, men i endnu højere grad tager del i diskussionen om brugen af teknologien med vores faktuelle viden og etiske overvejelser.
Hvordan sikrer DTU, at ny viden, der publiceres i offentligt tilgængelige tidsskrifter, ikke bliver misbrugt af fjendtlige nationer?
Meget af DTU’s forskning er så grundlæggende, at den er svær at misbruge. Det er ofte først, når forskningen bliver omsat til egentlige markedsløsninger af en virksomhed, at behovet for sikkerhed skærpes.
Hvad skal der til for, at DTU’s forskning inden for forsvarsteknologi kommer til at gøre en forskel for Europas sikkerhed?
Det er vigtigt, at vi har fokus på at opbygge netværk og alliancer med dem, der har mange års erfaring med at omsætte forskningen til konkrete markedsløsninger. Så vi skal tænke bredt og i stærke samarbejder med virksomheder og andre universiteter.
I Danmark har vi ikke særlig mange virksomheder inden for forsvarsområdet, men det har de i Sverige, Tyskland og Frankrig. I samspil med de andre lande kan DTU’s forskning komme til at stå meget stærkere og få langt større betydning for Europas sikkerhed fremover, og forhåbentlig kan vi være med til at opbygge en større forsvarsteknologisk og sikkerhedsteknologisk industri i Danmark.
