Vi lever længere. Samtidig stiger antallet af ældre med en bred kombination af kroniske sygdomme. På samme tid oplever vi udfordringer med at rekruttere sygeplejersker og læger. Det skaber stor efterspørgsel på nye sundhedsteknologier.
”Det er lidt vanvittigt faktisk. I øjeblikket ser vi et dobbeltpres med ældre, der lider af type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, demens og alzheimer. Derudover er psykiatrien nærmest eksploderet – noget, man slet ikke havde forudset i det omfang. Flere end nogensinde oplever psykiske problemer. Det sker netop i en tid, hvor vi mangler sundhedspersonale over hele linjen,” siger Jakob E. Bardram, DTU-professor og sektionsleder i digital sundhedsteknologi.
Udvikler sundhedsteknologi
For at imødekomme det store pres i sygehusvæsenet går udviklingen i retning af at behandle patienter i eget hjem frem for at blive indlagt ambulant på hospitalet. Det handler om at stille tidlige diagnoser og forebygge sygdom i stedet for at behandle sygdomme. I dag indgår DTU i en række strategiske samarbejder med virksomheder og sundhedssektoren om at designe og udvikle digitale sundhedsteknologier. Her bruger forskerne bærbare teknologier som mobiltelefoner som platforme til bl.a. at monitorere søvn, hjerterytmer og psykiatriske lidelser.
Fælles for projekterne er, at forskerne indsamler og analyserer data, der gør det muligt at følge patienterne i hjemmet over lang tid. Det giver lægerne en bedre og mere detaljeret forståelse for, hvordan patienterne har det. Samtidig åbner det op for hurtigere diagnostik og behandling.
Mobil finder sygdom
”DTU arbejder tæt sammen med læger og sygeplejersker om at udvikle nye typer af sundhedsteknologier og undersøge, hvordan de kan bruges i klinisk forskning og behandling. Og her spiller digitaliseringen en vigtig rolle. I stedet for at lægen kun ser et øjebliksbillede af patienten til en ambulant behandling, kan vi bruge mobiltelefoner til at følge patienter over tid. Mobiltelefoner er et godt værktøj til at udvikle personlige digitale monitoreringsløsninger. Alle har en, og de er nemme at bruge,” siger Jakob E. Bardram.
Et eksempel på en sådan sundhedsteknologi er appen Neuropathy Tracker, som DTU har udviklet til smartphonen sammen med neurologer fra Sjællands Universitetshospital i Roskilde. I dag er den første version af appen blevet testet på patienter for at undersøge, om den kan finde symptomer og tidlige tegn på nervebetændelse.
Udfordringen for patienter med nervebetændelse er nemlig, at deres nervesystem kan degenerere, hvis de lider af type 2-diabetes eller har været i kemoterapi. Hvis sygdommen ikke bliver behandlet i tide, kan der opstå følelsesløshed i fingerspidser, fødder og ben.
Traditionelt bruger neurologer vibrationer fra en stemmegaffel til at afsløre tidlige tegn på nervesvækkelse. Men med Neuropathy Tracker kan lægerne bede patienterne bruge mobiltelefonen som et undersøgelsesværktøj, hvor patienter bl.a. selv indtaster, om de mærker vibrationen i benene. Det foregår ved, at patienten lader mobilen vibrere fra storetå og op ad benet. Herefter registrerer de, om de kan mærke smerte fra et nålestik på huden op ad benet.
App gør en forskel for hospitalet
Et igangværende valideringsstudie skal nu vise, om forskerne har udviklet et klinisk brugbart værktøj, der kan dokumentere, at appen er pålidelig og giver troværdige data.
”I et valideringsstudie som dette beder man typisk patienter om at gentage undersøgelsen af dem selv to gange for at sikre, at de kommer frem til samme resultat. Og det har egentlig overrasket os, at patienternes egne undersøgelser er supergode. Også bedre, eller i hvert fald lige så gode, som hvis det havde været en professionel, der havde lavet samme undersøgelse,” siger Martin Ballegaard, der er specialeansvarlig overlæge og klinisk lektor på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.
Han mener, at en app som Neuropathy Tracker er med til at gøre en stor forskel for hospitalet, både når det gælder om at optimere ressourcerne og at gøre det lettere for patienterne, der ikke nødvendigvis behøver at møde fysisk op:
”Vi har et stort behov for at udvikle løsninger, der kan hjælpe os med at prioritere vores arbejde. I fremtiden vil sundhedsvæsenet være under større pres, med færre ansatte til at behandle flere patienter. Derfor gør vi i stigende grad brug af denne type målinger. På et eller andet tidspunkt skal vi selvfølgelig se patienterne for at sikre, at de f.eks. ikke har en anden sygdom. Men hvis patienten følger en behandling på ambulatoriet, kan de måske undgå at møde fysisk op hver gang. Det kan hjælpe os med at prioritere de patienter, der har størst behov for at blive set hurtigt på hospitalet.”
Bærbare sundhedsteknologier i vækst
Neuropathy Tracker er blot en ud af flere nye bærbare sundhedsteknologier, der pibler frem. Udviklingen af digitale teknologier går nemlig stærkt. I dag efterspørger sundhedsvæsenet og sundhedsindustrien flere ingeniører med kompetencer inden for udvikling og design af nye digitale sundhedsløsninger, der kan bruges til at diagnosticere, forebygge, lindre eller behandle sygdomme. Det gælder alt fra mobile apps til cloudbaserede løsninger, som kan analysere store datamængder gennem brug af kunstig intelligens.
Til at imødekomme efterspørgslen oprettede DTU i 2022 derfor en ny specialeretning i digital sundhed og udvidede optaget af studerende med en tredjedel til i alt 120 studerende.
Desuden har DTU og Region Hovedstaden oprettet Danmarks første tekniske universitetshospital, Technical University Hospital of Greater Copenhagen (TUH). Visionen er at skabe bedre og mere sundhed til gavn for den enkelte patient, det samlede sundhedsvæsen og samfundet generelt. Det gør man ved at samle de fagligheder, der er på DTU og hospitalerne, og skabe rammerne for samarbejdet mellem ingeniører og sundhedsfagligt personale, hvor de kan mødes og skabe nye idéer og løsninger på hospitalsgangene.
Indsamler data i stor skala
Det kræver nemlig mange fagligheder at udvikle nye digitale sundhedsteknologier. Til at opdage, vurdere og diagnosticere sygdomme hjemme hos patienterne bruger DTU-forskere en lang række bærbare sensorer, som måler bl.a. puls, hjerterytme (EKG), blodsukker, blodtryk, vægt, og iltmætning. Forskerne kan koble dataene sammen med patienternes adfærdsdata fra mobiltelefonen som mobilitet, aktivitet, social aktivitet, skridt, søvn og tale. Patienterne kan også selv bidrage med at indtaste data om f.eks. indtag af medicin, depression, smerte, kost, trivsel og stress.
Rent forskningsmæssigt arbejder DTU både med at indsamle data i stor skala og med at analysere dem. Og netop muligheden for at indsamle store mængder data om den enkelte patients sygdom og sammenholde dem med oplysninger fra millioner af andre patienter åbner døren til helt nye muligheder. De mange data kan nemlig sammen med avancerede algoritmer forudsige sygdomsforløb og stille præcise diagnoser, fortæller Jakob E. Bardram:
”Hvis du spørger, hvad der sker inden for sundhedsteknologien de næste 10 år, handler det om at udvikle og skalere dataanalyser. Den største udfordring bliver at samle, behandle og analysere data på tværs af patienter og sygdomme i en samlet platform, så læger og sygeplejersker kan bruge dem effektivt. At skabe den slags platforme er en helt anden opgave, der bl.a. involverer brug af kunstig intelligens og design af intuitive overbliksskærme til både patienten, de pårørende og til det kliniske personale – og netop dét har vi fokus på.”
