Bevillingerne skal styrke dansk kvanteforskning og give yngre forskere mulighed for at tilbringe en periode af deres forskerkarriere på førende forskningsinstitutioner i udlandet, hvor de vil få ny viden og styrke deres forskningskompetencer på kvanteområdet.
Carles Roch I Carceller
Carles Roch I Carceller, DTU Fysik, forsker i kvantefysik og informationsteknologi. Han har modtaget ca. 1,8 millioner kr. til projektet “Towards Practical and Secure Quantum Communication”, som vil udvikle nye kvantekryptografiske teknikker til bedre at sikre digitale data.
Christian Emanuel Noes Petersen
Christian Emanuel Noes Petersen, DTU Energi, forsker i funktionelle materialer. Han har fået tildelt ca. 2 millioner kr. til projektet “A Scalable Gate-Controlled Superconducting Multiqubit Processor”, der skal undersøge en ny type elektronisk komponent - en såkaldt superledende multiplexer - som kan blive afgørende for fremtidens computere.