DTU æresalumne 2018: Humphrey Lau

Humphrey Lau
Humphrey Lau

Begrundelse for udnævnelsen:

Humphrey Lau udnævnes til DTU Æresalumne i 2018. Humphrey har vist et særligt engagement over for sin alma mater ved at tænke DTU ind i forhold til et samarbejde om et træningsprogram for kinesiske borgmestre udarbejdet af Grundfos, Chinese Association of Mayors, Tsinghua University, State of Green og DTU.

Igennem dette træningsprogram, Chinese Mayors Training Programme, har DTU igennem de sidste tre år delt ekspertise, udvekslet erfaring og præsenteret praktiske løsninger inden for urbanisering og bæredygtig udvikling. Det er et fint eksempel på et samarbejde mellem universitet og erhvervsliv på internationalt plan.