21 maj 2026
DTU fejrer 25 år med venturekapital på campus
I år markerer DTU 25-års jubilæet for etableringen af sit investeringsselskab Preseed Ventures A/S – det første dedikerede investeringsselskab oprettet af et dansk universitet. Da DTU i 2001 tog initiativ til at investere i kommercialisering af forskning, blev det begyndelsen på et nyt kapitel i dansk innovationshistorie – hvor universitetet ikke blot skabte ny viden, men også tog ansvar for at omsætte den til virksomheder, arbejdspladser og samfundsværdi.