Førende vandeksperter nuancerer valgkampens våde tema
Valgkampen 2026 blev populært sagt en vandkamp om beskyttelse af danskernes drikkevand. DTU’s eksperter på området har fulgt med og kommer her med en række præciseringer af de hovedbudskaber, som står tilbage.
Professorerne Hans-Jørgen Albrechtsen (tv.) og Poul Løgstrup Bjerg fra DTU Sustain har aktivt fulgt med i debatten om drikkevandsbeskyttelse. De er positive over, emnet er kommet på den politiske dagsorden, men savner væsentlige nuancer i debatten. Foto: Thomas Steen Sørensen
torsdag 13 august 2026
Sari Vegendal
I rød blok var sagen klar: Skal drikkevandet beskyttes, må der indføres et nationalt sprøjteforbud i landbruget. Nej, lød det fra dele af blå blok, hvor Venstre og Liberal Alliance talte for, at regulering og frivillige aftaler i stedet var vejen frem.
Bølgerne gik højt under forårets valgkamp, hvor et af hovedtemaerne blev beskyttelse af danskernes drikkevand og indførelse af et sprøjteforbud – noget, der nu er skrevet ind i det nye regeringsgrundlag.
DTU’s to førende eksperter i henholdsvis beskyttelse af drikkevandet samt grundvand og jordforurening, professor Hans-Jørgen Albrechtsen og professor Poul Løgstrup Bjerg, har fulgt debatten med stor interesse.
De finder det øgede fokus på vandbeskyttelse og forslaget om et sprøjteforbud positivt, men de efterlyser flere nuancer og faglig indsigt i de mange politiske udsagn, som kom frem under valgkampen.
Neden for uddyber de, hvilke nuancer de mener, vælgerne skulle have haft, og hvilke centrale budskaber der kan have skabt forvirring.
1: Forslaget om ’et nationalt sprøjteforbud’
For professor Hans-Jørgen Albrechtsen, der forsker i drikkevand ved DTU Sustain, er det oplagt at gribe fat i det centrale, nemlig den rød-grønne bloks forslag om at indføre ’et nationalt sprøjteforbud’, som nu er skrevet ind i det nye regeringsgrundlag. Det er rigtigt positivt, men han mener, ordlyden i forslaget fra starten har skabt forvirring.
”Jeg tror, det for mange har lydt, som om man ville forbyde al sprøjtning med pesticider i landbruget, selvom det langtfra var tilfældet,” siger han og forklarer:
”I virkeligheden var der tale om at stoppe sprøjtningen på sårbare grundvandsdannende områder, også kaldet SGO’er, hvilket også er det, den nye regering vil gennemføre nu. SGO’er er afgrænsede arealer, hvor der siver regnvand ned til de magasiner, hvorfra vi indvinder grundvandet, der behandles til drikkevand. Og de udgør altså kun et lille område af det samlede landbrugsareal i Danmark.”
Hans kollega Poul Løgstrup Bjerg, der forsker i jordforurening og grundvandsbeskyttelse ved DTU Sustain, er enig i betragtningen. Han peger desuden på selve diskussionen af forslaget, som manglede dybde.
”Det udviklede sig meget hurtigt til at blive et spørgsmål om, om man var for eller imod et sprøjteforbud. Kunne man ikke sige ’for’ uden at blinke, så var man imod,” siger han og efterlyser en debat om andre mulige indgreb.
”Partierne fik aldrig belyst de mange alternativer til bunds. De spænder ellers bredt – lige fra grundvandsparker, hvor man indfører en total beskyttelse mod alle forurenende stoffer, til forskellige målrettede indsatser med regulering af spredningen,” siger han.
2: Tidsramme og effekt af et sprøjteforbud
I forhold til det aktuelle sprøjteforbud peger begge eksperter på, at politikerne manglede at informere om tidsrammen for indgrebets effekt under valgkampen.
”Jeg tror, det for mange danskere har lydt, som om et sprøjteforbud vil kunne sikre rent drikkevand her og nu, men det er langtfra virkeligheden,” siger Hans-Jørgen Albrechtsen.
For det første er arbejdet med at identificere de såkaldte SGO’er i Danmark nemlig kun lige påbegyndt, påpeger han – og først når det er færdigt, vil et sprøjteforbud kunne træde i kraft. P.t. er man færdig på Fyn, mens resten af landet mangler.
For det andet kan effekten af et indgreb først måles i grundvandet mange år ude i fremtiden.
”Regnvandets nedsivning gennem jorden til de grundvandsdannende magasiner er langvarig. Det betyder, at det grundvand, der i dag bliver til drikkevand, er mere end 30 år gammelt,” forklarer Poul Løgstrup Bjerg og uddyber:
”Af samme årsag vil det også tage 30 år eller mere, før effekten af et forbud slår igennem. Derudover skal man tage højde for, at der er bundet en pulje af pesticidrester i jorden, hvorfra der sker en langsom udsivning – og det kan forsinke effekten af et indgreb yderligere.”
I ’venteperioden’ – fra et sprøjteforbud er på plads, til en effekt slår igennem – vil det forurenede vand, vi pumper op, fortsat skulle håndteres, så det er rent vand, der kommer ud af hanen.
”Sprøjteforbuddet er en rigtig god idé, men vil altså ikke forhindre, at vi fortsat skal rense forurenet grundvand i særligt udsatte områder de næste 30 år eller mere,” konkluderer Hans-Jørgen Albrechtsen.
Hans-Jørgen Albrechtsen er professor i Public Health Engineering ved DTU Sustain og en af Danmarks førende eksperter i grundvand og drikkevand. Hans forskning omfatter bl.a. grundvandsforurening, pesticider, bakterier i vandforsyninger og drikkevandsbehandling. Han har ledet flere store forskningsprojekter og modtaget Grundfosprisen (2012) og Grundvandsprisen (2021) for sit bidrag til forskning inden for dansk drikkevand. Foto: Thomas Steen Sørensen
3: Fokus på sprøjtning som eneste forureningskilde
Hans-Jørgen Albrechtsen bemærker desuden, at det stort set kun var pesticider fra sprøjtning i landbruget, der havde politikernes opmærksomhed under valget.
Selvom det er vigtigt at beskytte grundvandet mod landbrugets pesticider, peger han på, at de pesticider, man i dag kan finde i grundvandet, ikke kun stammer fra landbruget.
”Der er f.eks. pesticid-nedbrydningsproduktet BAM. Det stammer fra et ukrudtsmiddel, som tidligere blev brugt i det offentlige og af private. Og så er der pesticider fra træbeskyttelsesmidler (DMS) brugt i byerne. Begge stoffer er i dag ulovlige at bruge, men de findes stadig i jorden og truer grundvandet. Derfor bør de også indgå i en politisk diskussion, der handler om drikkevandsbeskyttelse,” siger han.
Især DMS er væsentlig, da den tegner sig for en betydelig del af pesticidfundene i drikkevandsboringer foretaget i byområder, supplerer Poul Løgstrup Bjerg.
Eksperterne mener, at politikernes forslag om at begrænse sprøjtning i landbruget er rigtig positivt, men de påpeger samtidig, at det ikke er retvisende at fremhæve sprøjtning i landbruget som den eneste forureningskilde.
”Dels er der andre forureningskilder, og dels løser et sprøjteforbud langtfra alle problemer. Problemet med nitrat i grundvandet stammer f.eks. ikke fra landmandens sprøjtning, men fra hans gødning,” siger Hans-Jørgen Albrechtsen og slår samtidig fast:
”Skal man løse problemet med nitrat, er man derfor også nødt til at se på reguleringer af gødningen i landbruget.”
4: Andre stoffer blev glemt
I tillæg til dette savnede Poul Løgstrup Bjerg et tydeligt overblik og en faglig kompleksitet i valgkampens debatter.
”Hvor var den grundige analyse af den samlede forureningstrussel? Og hvor var de klare politiske visioner for den fremtidige retning? Det vi fik, var en simpel diskussion af et meget teknisk forslag,” siger han.
Poul Løgstrup Bjerg er professor i miljøgeokemi ved DTU og en af Danmarks førende eksperter i grundvandsforurening og vandressourcer. Hans forskning fokuserer på risikovurdering og oprensning af forurenet jord og grundvand, herunder pesticider, PFAS og andre miljøfremmede stoffer. Han har modtaget flere prestigefyldte priser for sin forskning, herunder Ejnar og Aase Danielsen Fondens Miljøpris (2011), ATV-Fondens hæderspris (2012) og Grundvandsprisen (2017). Foto: Thomas Steen Sørensen
Poul Løgstrup Bjerg peger på de såkaldte evighedskemikalier, der går under fællesbetegnelsen PFAS, som eksempel på en væsentlig problemstilling, der stort set ikke fik plads i valgkampen.
PFAS-stofferne stammer bl.a. fra brandskum og forbrugerprodukter som fødevareemballage og regntøj, og ligesom pesticiderne fra BAM og DMS er de ekstremt svære at nedbryde i naturen. De befinder sig derfor stadig i jorden og truer grundvandet, selvom flere af stofferne i dag er ulovlige.
På bagkant kommer han derfor med en opfordring til den ekspertkommission, som den nye regering foreslår, skal komme med anbefalinger til håndtering af andre grundvandstruende forureninger:
”Jeg håber, muligheden for at lave en fyldestgørende analyse af situationen bliver grebet, og at det bliver muligt at håndtere flere forskellige forureninger, så der fokuseres på en helhedsorienteret beskyttelse af vores grundvand. Det kan fremadrettet danne retning for den førte politik på bl.a. landbrugsområdet,” siger han.
Sikkert eller ej?
Drikkevandet er sikkert at drikke
Skulle nogen sidde tilbage og være i tvivl om, om det er sikkert at drikke af vandhanen, er det vigtigt for eksperterne at slå fast, at det er grundvandet, der er forurenet, ikke drikkevandet.
Drikkevandet behandles på vandværkerne, så indholdet af skadelige stoffer holder sig under de fastsatte grænseværdier. Dog er der i takt med stigende forureninger i grundvandet også et stigende forsknings- og udviklingsbehov inden for renseteknologier for at kunne sikre rent og sundt drikkevand. Det afsluttende budskab fra de to eksperter er alligevel klart:
”Danskerne skal bekymre sig for grundvandet – ikke drikkevandet. Man kan roligt drikke vandet fra vandhanen.”
