Mit ph.d.-projekt handler om …
… at finde materialer til den grønne omstilling. Jeg er teoretisk kemiker, så jeg bruger kvantekemi som lidt er en slags magi, til at regne på katalysatorer. En katalysator kan få kemiske reaktioner til at gå hurtigere. Min forskning skal bidrage til, at vi fremover kan bruge strøm fra vedvarende kilder til at fremstille f.eks. kemikalier.
Et af dem er dimethylcarbonat – et opløsningsmiddel, der bliver bl.a. brugt til maling og i litium-ion-batterier og som er grønnere end konventionelle alternativer.
For at lave dimethylcarbonat skal metanol reagere med CO. Jeg beregner, hvordan man gør det på den mest favorable måde. Der er rigtig meget grundforskning i det arbejde.
Udfordringen er, at metanol og CO helst vil være hver for sig og derfor tilsætter vi strøm, så reaktionen har den energi, den skal bruge, for at få molekylerne til at gå sammen og skabe en elektrokemisk reaktion. I min forskning simulerer jeg, hvordan forskellige katalysatorer såsom guld eller platin påvirker den kemiske reaktion mellem de to molekyler og hvordan vi kan gøre det ved at bruge så lidt strøm som muligt.
Forskningen kan bidrage til …
… at fremstille kemikalier på en mere bæredygtig måde. Vi har levet godt på, at vi har haft uanede mængder olie og gas til at fremstille alt fra plastik til lægemidler, maling og brændstoffer, men vi vil gøre fremstillingen mere bæredygtig ved at bruge Power-to-X (en proces, hvor elektricitet bliver omdannet til noget andet, red.).
Den grønne strøm skal i fremtiden kunne laves til f.eks. flydende brændstoffer og plastik. X’et i Power-to-X er i det her tilfælde kemikaliet dimethylcarbonat.
Jeg får nye ideer til løsninger, når jeg …
… er til konferencer, hvor jeg f.eks. hører om, hvad mine kolleger i pionercentret CAPeX laver. Derudover bruger jeg også det, min mor kalder opvaskefænomenet. Nogle gange stirrer man sig blind på et problem, men når man så står og tager opvasken, så kommer løsningen pludselig til en. For mig fungerer det bedst, når jeg går en tur rundt på campus for at få det hele på afstand og være midt i noget natur.
Det har været en god dag på jobbet, når …
… jeg kan drage nogle konklusioner på de ting, jeg har sat gang i. Når man laver computerkemi, så laver man enten vildt meget eller også sidder du fast og laver ingenting. F.eks. har jeg lige sat noget kode op, der laver et workflow som kan sende mine beregninger videre i systemet af sig selv. Så det jeg hidtil havde brugt tre måneder på at beregne, kunne jeg nu gøre på halvanden uge.
Jeg holder pause fra arbejdet, når …
… jeg læser. Jeg kan godt lide at få andres blik på verden, så jeg læser mange bøger og altid skønlitteratur. Jeg sidder meget på en skærm i løbet af en dag, så jeg kan godt lide det med at åbne en bog og så rejse ind i en anden verden.
Jeg er et meget socialt væsen, så jeg hygger mig også med at tage til pubquiz hver uge. Vi er en fast kerne af venner, der tager afsted, men det er meget omskifteligt og jo flere jo bedre. Vi plejer at vinde.
Jeg blev ph.d.-forsker på DTU, fordi …
… jeg godt kan lide at arbejde teoretisk og bedrive ny viden. Det er spændende at finde ud af nye ting, vi ikke ved noget om – især inden for det her kvanteområde. Jeg tror ikke, jeg havde søgt en ph.d., hvis det ikke var inden for klima, for det er vigtigt for mig at være med til at gøre verden til et bedre sted og være en del af løsningen.
Som ph.d.-forsker blev jeg overrasket over …
… hvor meget administrativt arbejde, man skal bruge sin dag på med mange møder og så videre. Jeg kom fra Københavns Universitet, hvor jeg var vant til min egen lille forskningsgruppe, så jeg blev overrasket over, hvor meget større det er her på DTU.
I fremtiden vil jeg gerne arbejde med …
… noget der har fokus på klima. Jeg gad godt ikke at have musearm og ondt i ryggen, men omvendt har jeg det meget godt foran min lille computer og kan godt lide de metoder, jeg bruger her. Men det skal være databehandling af noget, der har praktisk anvendelse og gerne noget, der har med den grønne omstilling at gøre.
