DTU æresalumne 2020: Søren Westermann

Søren Westermann
Søren Westermann

Begrundelse for udnævnelsen:
Søren Westermann har sat markante aftryk til gavn for Danmark igennem sit mangeårige virke som direktør i Widex, og han har været en fast og konstruktiv støtte til høreforskningen på DTU bl.a. med bidrag til etableringen af Centre for Applied Hearing Research (CAHR) i 2003 og Centre for Acoustic-Mechanical Micro Systems (CAMM) i 2014 samt som tidligere medlem af DTU Elektros advisory board.

Udtalelse fra Søren Westermann:
"Jeg er meget beæret over kåringen og har også selv været meget glad for det lange samarbejde med DTU, lige fra ’Odin-projektet’ på Lab for Akustik midt i 1980'erne til opstarten af CAHR med Torsten Dau, 8+ år i DTU Elektros Advisory Board og endelig opstarten af CAMM."